Evald om jernbane-overskæring: Trist at to skulle dø

82-årige Evald Johnsen fra Sig er lettet over, at der næste år kommer en ny jernbaneoverskæring med automatiske bomme

Evald Johnsen fra Sig er lettet over, at der nu kommer ordnede forhold på jernbanestrækningen. Foto: Christer Holte/ Ritzau Scanpix
Evald Johnsen fra Sig er lettet over, at der nu kommer ordnede forhold på jernbanestrækningen. Foto: Christer Holte/ Ritzau Scanpix

Borgerne i landsbyen Sig ved Varde er lettede over, at Banedanmark nu nedlægger den ubevogtede jernbaneoverskæring, som i juni kostede to mennesker livet, da de blev ramt af toget.

- Det er trist, at to mennesker skulle dø, før jernbaneoverskæringen nu lukkes. Der var så dårlige oversigts-forhold på stedet, at der før eller siden måtte ske en ulykke, siger 82-årige Evald Johnsen, som bor tæt på ulykkesstedet.

Han fortsætter:

- Det er som altid pengene, der bestemmer. Banedanmark besluttede for flere år siden, at der skulle ske noget på stedet. Men intet skete - åbenbart på grund af pengemangel. Når det er sagt, så er jeg meget glad for, at Banedanmark nu gør det eneste rigtige - nemlig at nedlægge jernbaneoverskæringen, siger den tidligere brugsuddeler i Sig til Ekstra Bladet.

Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
 

Dræbt at tog hun skulle have været med
Ved ulykken i juni blev en 80-årige kvinde og en taxachauffør dræbt på stedet, da chaufføren overså det kørende tog.

Den 80-årige havde været på familiebesøg hos sin kusine. På vejen tilbage til stationen, blev bilen ramt af toget.

- Hun havde glemt sin taske, og derfor kørte taxa-chaufføren tilbage. Kvinden blev dræbt af det tog, som hun skulle have været med, fortæller Evald Johnsen til Ekstra Bladet.

Foto: Christer Holte/ Ritzau Scanpix
Foto: Christer Holte/ Ritzau Scanpix
 

Marianne Rasmussen, områdechef i Banedanmark, sagde tidligere onsdag til Ekstra Bladet, at den tragiske ulykke har fået Banedanmark til at kigge en ekstra gang på overkørslen.

- Vi ser gerne disse overgange lukket, for det er et risikopunkt, når en vej og en jernbane mødes, sagde  Marianne Rasmussen.

Den rigtige løsning
I alt nedlægges to ubevogtede jernbane-overskæringer i området nord for Varde. En tredje jernbaneoverskæring bliver næste år opgraderet med både blinklys og bomme, som automatisk går ned, når toget kommer buldrende.

Indtil det sker, vil jernbaneoverskæringen blive forsynet med et Fuld Stop skilt og et bump i vejen.

- Det er helt rigtig med en løsning, hvor bommene går automatisk ned. Indtil nu har vi selv skullet åbne og lukke bommene i de ubevogtede overskæringer. Og det er rigtig farligt. For så skal man over jernbanesporene hele fire gange, hver gang man i bil vil krydse sporerne, fortæller Evald Johsen.

Se også: Jernbaneoverskæring lukkes: To blev dræbt på stedet

Evald Johnsen kendte personligt den dræbte kvinde, som kort forinden ulykken havde besøgt ham.

- Kvindens familie er naturligt nok stadig dybt berørt over ulykken, som aldrig burde være sket, siger Evald Johnsen til Ekstra Bladet.

I juni blev to personer dræbt ved denne farlige jernbaneoverskæring ved Sig nord for Varde. Se hvorfor den er farlig i klippet her. (Video: Christer Holte)

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere