Evie fik voldsomt udbrud af skoldkopper: Lægerne havde aldrig set noget lignende

Den femårige piges infektion i kroppen var så voldsom, at hun skreg af smerte, hver gang hun blev rørt på kroppen - se billeder af det voldsomme udbrud af skoldkopper nede i artiklen  

Den lille britiske pige Evie-Beth Taylor fik et så voldsomt udbrud af skoldkopper, at lægerne sagde, at de aldrig havde set noget lignende. Men alligevel blev den kun femårige Evie sendt tilbage fra skadestuen på et hospital hele to gange med beskeden til hendes mor Lianne Taylor om, at de skulle tage det roligt og vente cirka 10 dage på, at antibiotika-medicinen havde virket ordentlig i den lille Evies krop.

Det skriver flere medier heriblandt Daily Mail, Metro og The Mirror. Og Evies mor Lianne Taylor har også lagt nogle voldsomme billeder af sin syge datters skoldkopper ud på sin Facebook-profil for at advare andre forældre om, at skoldkopper i sjældne tilfælde kan udvikle sig til en meget alvorlig sygdom.

Infektionerne i Evies krop var så alvorlige, at den lille pige skreg af smerte, hver gang der var nogle, der rørte hende. Næsen var totalt stoppet af betændelse, således at Evie havde svært ved at trække vejret. Det gjorde det meget svært for Lianne Taylor at rense sin datters luftveje.

Den femårige pige kunne heller ikke spise, drikke eller selv gå på toilettet. Lianne Taylor tilkaldte to gange ambulancelæger, der kørte Evie til skadestuen på et hospital. Men her fik Evie hver gang besked på at vende hjem igen og vente på medicinens virkning. Og lægerne insinuerede oven i købet, at hun havde overreageret.

Fortvivlet og bange på sin datters vegne opsøgte Lianne igen sin egen læge, der heldigvis så sagens alvor og straks sørgede for, at Evie kom på hospitalet igen med det samme.

Og her fortalte nogle læger, at Evie var heldig, at hun var kommet til hospitalet nu, fordi hun var alvorligt syg af sine skoldkopper. Lægerne sagde også omkring Evies voldsomme udbrud af skoldkopper, at de aldrig havde set noget lignende. Efter fire dage på hospitalet kom Evie igen hjem til sig selv. Men det tog flere måneder, før pletterne fra skoldkopperne forsvandt. Og i dag har hun stadig ar på kroppen efter sin voldsomme sygdom.

Evie fik sin voldsomme sygdom i februar 2017. Men i dag her halvandet år efter er hun helt frisk og nyder livet hver dag med sin lillebror og sine forældre. Lianne har dog i lørdags lagt et opslag ud på Facebook for at advare om, at skoldkopper også kan udvikle sig til en meget alvorlig sygdom, som det gjorde med hendes datter:

'Jeg ønsker ikke at skræmme folk, fordi min datters tilfælde er meget sjælden. Hendes bror havde en ganske normal mild omgang skoldkopper. Men jeg vil gerne med mit opslag forklare, at forældre ikke nødvendigvis overreagerer, hvis de synes, at deres børns skoldkopper ser mere alvorlig ud end den normale virus.'

En talsmand fra hospitalet i County Durham i England har i øvrigt undskyldt behandligsforløbet af Evie over for forældrene:

'Vi kan ikke kommentere individuelle patienter. Men vi byder altid feedback velkommen i forbindelse med vores behandlinger, især når det drejer sig om patienter eller deres pårørende, der ikke mener, at vi har givet en ordentlig behandling. Vi er kede af det, hvis det er tilfældet i den her sag. Vi ville være glade for at diskutere sagen mere detaljeret, hvis familien har lyst til det.'

Hvad er skoldkopper?
Ifølge netdoktor.dk smitter skoldkopper fra cirka tre dage, før udslettet bryder ud, til der er dannet sår på alle blærerne. Sygdommen skyldes en virus, der kaldes varicella zoster-virus (VZV). Første gang man smittes med denne virus og har udbrud, kaldes sygdommen skoldkopper. Virus bliver livslangt i kroppen og kan senere i livet give nye udbrud, som da betegnes helvedsild.

Skoldkopper er en meget smitsom sygdom, der især rammer børn. Den giver anledning til et ofte kløende hududslæt med blærer. Forløbet er som regel godartet.

 

 

 

 

30 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere