Excentrisk milliardær dropper raket fra passagerfly

Øvelsen forløb som den skulle, og beskrives som et afgørende skridt

Se video fra testen af LauncherOne her. Video: Scanpix. Redigering: Martin Ekelund

Onsdag tog Virgin-milliardær Richard Branson et gigantisk skridt i rumkapløbet for rigmænd, da det lykkedes at sætte en raket under vingen på et Boeing 747-passagerfly og droppe den over det sydlige Californien, hvor raketten faldt til jorden. Det skriver The Verge.

Selvom raketten faldt til jorden, var øvelsen en succes. Der var nemlig tale om en såkaldt drop test, der skulle afprøve om raketten gjorde som forventet.

Gennem de sidste fire og et halvt år har Bransons rumfartsselskab, Virgin Orbit, arbejdet på at udvikle raketten LauncherOne, som er designet ti at sende mindre satelitter i lave kredsløb om jorden.

I modsætning til en almindelig satellit-opsending affyres LauncherOne ikke fra jorden, men derimod fra et passagerfly i stor højde, hvorefter den flyver ud i kredsløb.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Teknikken, der er kendt som en air launch, er den samme som Richard Branson vil bruge til at sende turister ud i rummet med selskabet Virgin Galactic. Dagens test, der forløb som den skulle, var den sidste, før man kan tænde LauncherOnes motor under en affyring.

Se også: Datoen er klar: Rigmand vil sende turister i rummet

Afgørende første sekunder
- Det er en virkelig stor milepæl for os. Det sætter virkelig et punktum for udviklingsprogrammet, siger Virgin Orbit-direktør Dan Hart, der videre forklarer, at det især er de første fem sekunder af affyringen, der er interessante.

- Raketten fortæller os hvor den er, hvilke bevægelser den opfanger og hvordan den flyver i de første sekunder, hvilket er meget vigtigt, især for en air lauch-raket.

Richard Branson er i øvrigt ikke den eneste rigmand, der har startet sit eget rumfartsselskab .

I disse år foregår der et rumkapløb mellem virksomheder som blandt andet Jeff Bezos' Blue Origin og Elon Musks Space Elaboration Technologies, som også forsøger at sende turister ud i rummet.

Elon Musk har i sit firma SpaceX brugt årevis og en større formue på at udvikle den genanvendelige rumraket. Som det ses her, er det især landingen, der driller. Video: SpaceX.

Samfund - 15. sep. 2017 - kl. 16:01 Eksplosioner for milliarder: Tesla-grundlægger deler sine dyreste bommerter

Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 16. jun. 2019 - kl. 06:03 Verdens største fly til salg for 2,7 mia.

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere