Få svar på dine spørgsmål om coronavirus

Er det sikkert at rejse på ferie? Hvor længe kan virus overleve på overflader? Ekstra Bladet har her samlet de hyppigst stillede spørgsmål fra vores livedækning af coronavirus og besvaret dem

Statsminister Mette Frederiksen førte an på pressedemødet fredag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Samfund - 6. mar. 2020 - kl. 21:21 Hyppigt stillede spørgsmål om coronavirus

Spørgsmål og svar om coronavirus

Coronavirus vil ikke overleve længe på overflader, maksimalt 48 timer oplyser Sundhedsstyrelsen. Derfor er der heller ingen reel risiko for smitte via pakker og bagage, som har været undervejs i flere dage og ved meget svingende temperaturer.

Hvis man er i tvivl, kan man rengøre overfladen med desinficerende middel, skriver WHO på deres hjemmeside.

Har man været i et land, hvor mange er smittede og været i kontakt med folk, der udviser symptomer som feber, hoste og åndenød, bør man kontakte sin læge.

Ifølge Peter Henrik Andersen, som er læge ved Statens Serum Institut, skyldes det massive udbrud i Italien, at man har opdaget de første smittetilfælde alt for sent.

Dermed er inddæmningsstrategien, som vi i øjeblikket også ser udrullet i Danmark, blevet forsinket og besværliggjort.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ingen grund til at bruge mundbind, når man f.eks. er i en lufthavn eller rejser, da der er intet, der tyder på, at anvendelse af mundbind hos raske reelt har en effekt på smittespredningen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende for at undgå smitte:

  • God håndhygiejne - primært håndvask, evt. hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre
  • Undgå kontakt med personer, der har tegn på forkølelse og/eller luftvejsinfektion 
  • Host eller nys i engangslommetørklæde, alternativt i albuebøjningen

Det er en del af sunhedsmyndighedernes strategi for inddæmning at oplyse befolkningen om coronavirus i så vid udstrækning som muligt.

Det fortalte direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og afdelingsdirektør for Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri på et pressemøde 2. marts.

 

Myndighederne anbefaler, at man holder sig opdateret via Udenrigsministeriets rejsevejledninger her, hvis man skal ud at rejse.

Som udgangspunkt er det sikkert at rejse, hvis man tager sine forholdsregler. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man undgår kontakt med personer, som virker syge, og sørger for en god håndhygiejne.

Det anbefales desuden at sørge for en rejseforsikring, som dækker hjemtransport ved sygdom.

På nuværende tidspunkt er der ingen vaccine mod corona, og de eksisterende influenza og lungebetændelses-vacciner yder heller ikke beskyttelse mod coronavirus. Coronavirus er så ny og anderledes, at den har brug for sin egen vaccine. Men der er forskere på sagen, lyder det fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Israelske forskere har i slutningen af februar meldt ud, at de er få uger fra at have en vaccine klar. Den skal dog testes grundigt, og derfor kan der ifølge Statens Serum Institut gå op mod et år, inden den kan bruges.

Sygdommen spreder sig ved person-til-person smitte. Der er set smitte til sundhedspersoner og smitte mellem familiemedlemmer og til andre kontakter.

Det er velkendt for andre typer af coronavirus, som fx SARS-CoV og MERS-CoV, at der kan ses smitte ved tæt kontakt til syge personer. Smitte sker hovedsageligt ved direkte dråbespredning fra nys eller host eller ved sekret fra hænder.

Coronavirus vil ikke overleve længe på overflader. Der er derfor ingen reel risiko for smitte via pakker og bagage, som har været undervejs i flere dage og ved meget svingende temperaturer. Der er derfor ingen grund til at frygte smitte via bagage og pakker.

Risikoen for større smittespredning i Danmark vurderes dog fortsat at være lav, da det danske sundhedsvæsen er godt rustet og trænet i at håndtere patienter med mistanke om eller bekræftet smitsom sygdom.

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed

Ifølge Sundhedsstyrelsen er 122 danskere aktuelt i hjemmekarantæne. Det foregår ved, at de isoleres i 14 dage uden kontakt til andre mennesker.

Det kan for eksempel være i et sommerhus, eller det kan være i deres eget hjem, hvor familien flytter et andet sted hen.

Personen kontaktes hver dag telefonisk af en sundhedsperson, som følger op på, om personen udviser symptomer.

Mad og indkøb klares af pårørende, som stiller posen med varer uden for døren og dermed ikke kommer i kontakt med personen i karantæne.

WHO udfører uafhængige kontroller i Kina, men ifølge Videnskab.dk kan antallet af smittede sagtens være højere, fordi ikke alle smittede opsøger lægehjælp.

Allan Randrup Thomsen, professor ved institut for immunologi og mikrobiologi, er ikke sikker på, at meldingerne om, at personer har været syge med coronavirus to gange, holder stik.

- Jeg er ikke sikker på, jeg tror på de historier. Jeg ville meget gerne vide, om de personer har fået stillet diagnosen ved en regelret laboratoriepåvisning. Fordi ellers vil mit postulat være, at den ene gang har været influenza for eksempel.

Allan Randrup Thomas påpeger, at sammenligner man med nært beslægtede vira - f.eks. sars - er erfaringerne, at patienter danner antistoffer i en længere periode op til fem år.

- Det ville være meget mærkeligt, hvis ikke der var en immunitet efter sygdommen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen går der typisk mellem 2 og 14 dage, fra man bliver smittet, til man udviser symptomer.

Professor ved institut for immunologi og mikrobiologi Allan Randrup Thomsen siger således:

- Nogen siger, at folk kan have en inkubationstid på op til 20 dage, hvor vi normalt siger 2-14 dage. Jeg har ikke kunnet se dette bekræftet nogen steder, så jeg tror ikke på det.

- Det ville være meget usædvanligt for en luftvejsinfektion at have så lang inkubationstid, så før jeg har nagelfaste beviser, vil jeg ikke acceptere sådan et forlydende, siger han.

Sådan anvender du håndsprit korrekt. Se med her

Spoiler: Du gør det HELT sikkert forkert. Video: Lasse Brøndal/Redigering: Martin Ekelund/Maya Westander

21 kommentarer
Vis kommentarer