Få svaret fra drabs-eksperten: Drak de rødvin på Rejseholdet?

Kurt Kragh svarer Ekstra Bladets læsere - er der noget, du godt kunne tænke dig at vide om arbejdet med voldsomme kriminalsager?

- At en far kan dræbe sin datter, fordi hun krænkede familiens ære ved at farve sit hår, gå med drenge og drikke alkohol – sådan som de fleste etnisk danske teenagepiger gør – det har jeg stadig rigtig svært ved at forstå.

Sådan fortæller tidligere drabsefterforsker på Rejseholdet Kurt Kragh, da han bliver spurgt, hvilken mordsag, der gennem karrieren har gjort størst indtryk på ham.

Han henviser til æresdrabet på 14-årige Sonay Mohamed, der blev fundet død i Præstø havn 10. februar 2002.
Sonay Mohamed blev fundet død i havnen i Præstø. Undersøgelser viste, at den 14-årige
pige var blevet slået bevidtløs og efterfølgende smidt i det kolde vand. Privatfoto Meninger Drabschefen: Dette drab har jeg sværest ved at forstå

Kurt Kragh har sin egen brevkasse i Ekstra Bladet, og nu har du mulighed for at spørge den rutinerede politimand om lige præcis dét, du kunne tænke dig at vide. Det kan handle om alt; fra arbejdet med de store, komplekse kriminalsager til de små detaljer, du måske har undret dig over.

Stil dit spørgsmål til Kurt Kragh i kommentarfeltet under artiklen

For eksempel har en læser spurgt Kurt Kragh, hvordan hverdagen var som en del af Rejseholdet: Boede de på hotel? Og kunne de finde på at drikke et glas rødvin?

- Indtil midt i 90’erne lejede vi os ind på værelser rundt om i byen eller lejede et sommerhus, hvor vi så boede to-tre mand. Vi skiftedes til at købe ind og lave mad til hinanden og drak også nogle glas rødvin, mens vi diskuterede alle vores teorier i sagen, lyder svaret fra Kurt Kragh, der fortsætter:

- Det fik en ende, da skatteminister Ole Stavad ikke længere ville acceptere, at vi (og andre statsansatte) ved at bo sammen i et sommerhus kunne tjene nogle få hundrede kroner skattefrit på diæterne. Derefter boede vi på hotel. Det var væsentligt dyrere for staten, men det var man ligeglad med.
Der gik en uge, fra Susan Ipsen forsvandt, til hendes lig blev fundet i et kælderrum i Tranumparken, hvor både hun og morderen boede. I den mellemliggende tid blev hun blandt andet efterlyst i lokalområdet på plakater som denne. Foto: Jesper Stormly Hansen Meninger Krimi-brevkassen: Susan-drabet blev en milepæl i brugen af dna

Hvad kunne du godt tænke dig at få Kurt Kraghs svar på? Stil dit spørgsmål i kommentarfeltet under denne artikel - eller via mail til kurt.kragh@eb.dk

32 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere