Få timer efter Trump-angreb: Nu tager sagen ny drejning

Nato-topmødet i Bruxelles har været plaget af en krig på ord. Alligevel er det lykkedes at blive enige om en række forskellige planer

Trump lod her til morgen vide, at Natos generalsekretær Jens Stoltenberg har 'arbejdet meget hårdt' i forsøget på at få EU-landende til at betale mere til Nato. Bedømt på ansigtsudtrykket havde nordmanden måske udtrykt det anderledes. (Video: AP)

Donald Trump har længe tordnet mod Nato-landene for ikke at være deres opgave voksen, men onsdag lykkedes det Nato at blive enige om en række planer, som skal styrke forsvaret mod Rusland og terrorisme.

Samtidig fik den amerikanske præsident det, han kom efter, da de øvrige Nato-lande gentog deres løfte om at øge deres militære udgifter, skriver Washington Post.

Dermed ser det ikke ud til, at USA trækker sig ud af det internationale forsvarssamarbejde, hvor medlemmerne har forpligtet sig til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet.

Emmanuel Macron og Donald Trump under Nato-topmødet i Bruxelles. Foto: Tatyana Zenkovich/Ritzau Scanpix
Emmanuel Macron og Donald Trump under Nato-topmødet i Bruxelles. Foto: Tatyana Zenkovich/Ritzau Scanpix
 

Den amerikanske præsident kan dog ikke lade være med at sende endnu en stikpille til sine allierede.

- I virkeligheden burde alle Nato-lande bruge fire procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar.

Donald Trump har længe langet kraftigt ud efter EU, som han beskylder for at udnytte USA, og derfor er flere Nato-lande bekymret for, hvad der kommer ud Trumps møde med den russiske præsident, Vladimir Putin, på mandag.

Bekymringerne, om hvad der kommer ud af mødet mellem præsidenterne fra USA og Rusland, bliver ikke mindre af den handelskrig, som der er opstået mellem USA og Europa.

Kritiserer Tyskland
Særligt Tyskland får stor kritik for ikke at leve op til aftalen om bidraget til Nato. Samtidig har de påbegyndt opførslen af en ny gasledning fra Rusland, og det er ikke gået Donald Trumps næse forbi.

- Tyskland er, som jeg ser det, slave af Rusland, fordi de får det meste af deres energi derfra.

Donald Trump mødes med Angela Merkel under Nato-topmødet i Bruxelles. Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP
Donald Trump mødes med Angela Merkel under Nato-topmødet i Bruxelles. Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP
 

- De bruger milliarder og milliarder af kroner på at købe naturgas af et land, det er meningen, vi skal beskytte jer imod, siger Donald Trump.

Den tyske kansler Angela Merkel, der selv er vokset op i det kommunistiske Østtyskland, er langt fra imponeret over Trumps udtalelser.

- Jeg har selv oplevet, hvordan det er at vokse op i en del af Tyskland, som var kontrolleret af Sovjetunionen, og jeg er meget glad for, at vi i dag er forenet i ét Tyskland.

- Vi bestemmer selv vores politik, og vores beslutninger er vores egne.

Ordkrigen mellem EU og Donald Trump ser ikke ud til at miste pusten i nærmeste fremtid, og den amerikanske præsident har da også selv sagt, at mandagens møde med Putin bliver ugens nemmeste.

483 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere