Får bøde på 750 kr: Brugte p-automat tæt ved bilen

- Jeg fik oven i købet anvist parkeringsbåsen på Aarhus Havn, fortæller Tommy Buus Madsen

Tommy Buus Madsen. (Privatfoto)
Tommy Buus Madsen. (Privatfoto)

Har du også fået urimelig bøde på Aarhus Havn? Mail til 1224@eb.dk eller send SMS på 1224 ( alm. takst )

Det er ikke kun parkerings-selskabet Apcoa Parking, der bruger yderst kontante metoder for at kradse penge ind hos bilister, der begår mindre fejl under parkeringen.

Samfund P-selskab ville plukke mig for 1717 kr. for fire timers parkering

Ekstra Bladet har de seneste dage beskrevet, hvordan selskabet har forsøgte at tage store beløb fra to bilister, som ved en fejl brugte to forskellige kreditkort ved ind og udtjekning i Aarhus.

Stig Petersen med de to famøse kreditkort, som ligner hinanden. (Privatfoto) Samfund P-selskab tog 1256 kr. efter 58 minutters parkering

- Men Apcoa er bestemt ikke det eneste selskab, som er meget grove i Aarhus, beretter Tommy Buus Madsen fra Skanderborg.

Parkerede ved Molslinjen
Han og familien parkerede for tre uger siden på Aarhus Havn ved Mols-Linien.

- Vi skulle med færgen uden bil. Så jeg gik ind på Mols-Liniens kontor for at spørge, hvor jeg kunne parkere korrekt, så jeg ikke fik problemer.

Jeg fulgte anvisningerne og parkerede, hvor jeg fik besked på. Så gik jeg femten skridt hen til parkerings-atomaten og fik en talon, beretter Tommy Buus Madsen.

Talonen blev anbragt i forruden. Stor var forbløffelsen derfor, da familien senere hentede bilen. For nu sad der en parkerings-afgift på 750 kroner i vinduesviskeren.

Truet med stævning
- Det forstod jeg ikke noget af. Jeg spurgte på Mols-Liniens kontor, hvorfor jeg havde fået bøden. De svarede, at det var sket for andre flere gange før. Blandt andet også for personalet.

Jeg skulle bare kontakte Parkeringsgruppen, som er områdets parkerings-selskab. Så ville jeg få mine penge retur, fortæller Tommy Buus Madsen.

Men så let er det nu slet ikke gået. I stedet er klagen blevet afvist. Og nu bliver Tommy Buus Madsen truet med en stævning, hvis han ikke omgående betaler de 750 kroner.

Direktør Jørgen Pedersens trussel om stævning. Direktøren er så travlt optaget, at der end ikke kan stilles om til ham, da Ekstra Bladet ringer.
Direktør Jørgen Pedersens trussel om stævning. Direktøren er så travlt optaget, at der end ikke kan stilles om til ham, da Ekstra Bladet ringer.
 

- Selskabet henviser til, at jeg har brugt en forkert p-automat og har overskredet parkeringstiden. Den jeg brugte hører til Sverigesvej. Og jeg holdt ved en anden gade. Men hele parkerings-pladsen fremstår som en stor samlet plads.

Der hænger godt nok en kæde, men det er da umuligt at vide, at parkeringspladsen ligefrem er opdelt i forskellige zoner. Jeg er stærkt utilfreds og agter ikke at betale bøden.

Ville jo ikke snyde
Den 42-årige uheldige bilist understreger, at han handlede i god tro.

- Jeg har på ingen måde forsøgt at snyde. Og hvem kan vide, at en p-automat, der står femten skridt fra selve p-båsen, hører til et andet område, siger en stærkt utilfreds Tommy Buus Madsen.

Mange klager til FDM
Tommy Buus Madsen betegner skiltningen på havnen som både mangelfuld og dårlig.

 

Det giver FDMs juridiske chef, Per Alkestrup, bilejeren ret i.

- Vi har fået rigtig mange henvendelser fra medlemmer, som har fået bøder på Aarhus Havn. Skiltningen på stedet er yderst ringe. Der er forskellige standere og forskellige regler.

Det er parkeringsselskabets ansvar at sørge for en klar skiltning. Vi har vundet en sag i Landsretten i en lignende sag.

- Vi fik medhold netop fordi skiltningen var mangelfuld, siger Per Alkestrup fra FDM.

Arkivfoto: Ole Lind Samfund FDM-jurist: Apcoa er et aggressivt P-selskab

156 kommentarer
Vis kommentarer