Får gæstede konfirmation uden invitation

Et får har forvildet sig ind i Idrættens Hus i Brøndby, hvor det endte med at gæste en konfirmation. Ejeren er endnu ikke fundet

Fåret befandt sig i et stykke tid på toilettet i Idrættens Hus i Brøndby. Foto: Københavns Vestegns Politi
Fåret befandt sig i et stykke tid på toilettet i Idrættens Hus i Brøndby. Foto: Københavns Vestegns Politi

Opdatering kl. 19.30: Fåret er netop blevet forenet med sin ejer. Det skriver Vestegnens Politi på Twitter.

Lørdag aften kom et får på afveje, der endte ved en konfirmation i Idrættens Hus i Brøndby.

- Fåret løb over Brøndbyvester Boulevard, og søgte derefter ind i Idrættens Hus, fortæller vagtchef ved Vestegnens Politi, Thomas Christensen, til Ekstra Bladet.

Fåret var kommet ind via husets automatiske skydedøre. Herefter havde den uldne, hvide fætter kortvarigt gæstet en konfirmation, der blev afholdt i et af selskabslokalerne i Idrættens Hus, men her fik man ifølge vagtchefen fanget fåret på et af toiletterne.

- Fåret virker til at have det godt, og det er hverken stresset eller aggressivt, siger Thomas Christensen til Ekstra Bladet.

Fåret er i skrivende stund netop blevet hentet af Falck, der overtager dyret fra politiet.

Ejeren til fåret er endnu ikke fundet.

- Der er allerede en del, der har henvendt sig i forbindelse med fåret, men ejeren er endnu ikke fundet, siger vagtchefen ved Vestegns Politi, Thomas Christensen, men tilføjer at Falck har nogle andre muligheder for at støve ejeren op.

Der kom dog en mand efter fåret, men da han så det, gik det op for ham, at det ikke var hans.

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere