Facebook gløder: Billetpanik før Ed Sheeran-koncert

Krav om personligt fremmøde har fået paniske danskere til tasterne på Ticketmasters hjemmeside

Fans af den britiske popstjerne Ed Sheeran frygter, at de ikke kan få adgang til hans koncerter i Odense sidst i juli. Foto: Winslow Townson/AP
Fans af den britiske popstjerne Ed Sheeran frygter, at de ikke kan få adgang til hans koncerter i Odense sidst i juli. Foto: Winslow Townson/AP

Danske koncertgængere i hobetal raser, efter det er gået op for dem, at de risikerer at blive udelukket fra popstjernen Ed Sheerans to koncerter i Odense sidst i juli.

Det skriver TV2.

Raseriet skyldes, at man personligt skal dukke op med ID, hvis det er ens navn, der står på billetten. Man kan altså ikke videregive billetter, medmindre man gør det gennem den officielle udbyder, Ticketmaster.

Hvis man er flere personer, som skal til koncert, skal alle desuden dukke op samme tid som den, der har købt billetterne.

Har man eksempelvis givet et par billetter i gave, skal man altså hurtigst muligt få dem overført til modtageren, og det har lagt pres på Ticketmasters systemer.

Kravet om personligt fremmøde var gjort klart ved købet, men det har mange danskere tydeligvis overset. I hvert fald er Ticketmasters Facebook-side proppet med rasende kommentarer fra koncertgængere, der vil have deres billet overført, men ikke kan komme i kontakt med udbyderen.

Ingen svar
Mike Borgesen er en af dem, der har haft begrænset succes med at kontakte Ticketmaster. Han beskriver sig selv som en rutineret koncertgænger.

- Problemet er, at praksis er lavet om til netop denne koncert. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke læste det med småt, før jeg stod med billetten i hånden, men jeg er vant til at købe billetter hos Tickemaster uden de retningslinjer, man nu gør gældende til netop koncerten med Ed Sheeran, siger han til TV2.

På Ticketmasters Facebook-side er det tydeligt, at Mike Borgesen ikke er den eneste, der har problemer med at komme i kontakt med virksomheden:

Ticketmaster lægger sig fladt end
Administrerende direktør hos Ticketmaster, Jakob Lund, fortæller til TV2, at kravet om personligt fremmøde stammer fra Ed Sheeran selv, og altså ikke er virksomhedens påfund.

Alligevel tager han det fulde ansvar for billetkaoset:

- Det er mit ansvar, at folk ikke kan komme igennem. Der lægger jeg mig fladt ned. Det er beklageligt, at vi har så lang ventetid, og vi gør alt, hvad vi kan, for at følge med. Vi er simpelthen blevet overasskede over, at så mange vil ændre deres billet i sidste øjeblik, siger han til mediet.

Ticketmaster forventer, at alle, der ønsker det, kan få overført deres billetter inden første koncert går løs den 27. juli.

78 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere