Facebook-opslag kan vælte Norges regering

Et Facebook-opslag fra den norske justitsminister har fået hele regeringen til at vakle. Tirsdag stemmer Stortinget om et mistillidsvotum

Silvi Listhaug sammen med Inger Støjberg. Nordmanden besøgte et asylcenter i Næstved (Foto: Finn Frandsen)
Silvi Listhaug sammen med Inger Støjberg. Nordmanden besøgte et asylcenter i Næstved (Foto: Finn Frandsen)

Den norske justitsminister Sylvi Listhaug fra Fremskridtspartiet, tænker sig nok lidt bedre om, inden hun laver et Facebook-opslag næste gang.

For ti dage siden skrev hun nemlig på et offentligt Facebook-opslag, at Arbejderpartiet, som er Norges store oppositionsparti, bekymrer sig mere om terroristers rettigheder end om nationens sikkerhed.

Det har fået oppositionen til at stille et mistillidsvotum til justitsministeren.

Det skriver det norske medie VG.

Justitsministeren har siden slettet opslaget med den begrundelse, at hun ikke havde ophavsret til det billede, der var i opslaget.

Mistillid fra støtteparti
Norge har en borgerlig mindretalsregering bestående af Fremskridtspartiet, Højre og Venstre. Den er støttet af partiet Kristendemokraterne. Og det er dem, der nu kan blive afgørende for regeringens fremtid.

Tirsdag skal der i det norske folketing stemmes om det mistillidsvotum, oppositionen har stillet. Hvis Kristendemokraterne stemmer for mistillidsvotummet, er der flertal for det.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: AP
Foto: AP
 

Knut Arild Hareide, der er leder for Kristendemokraterne slog mandag fast, at partiets landsstyre ikke har tillid til Sylvi Listhaug. Dog bekræftede han ikke, hvorvidt de vil stemme for et mistillidsvotum tirsdag.

Hvis der kommer flertal for mistillidsvotummet, kommer regeringens fremtid for alvor på spil. Kilder nær regeringen siger nemlig, at statsminister, Erna Solberg, vil sætte hele regeringens liv på spil, hvis et flertal i Stortinget erklærer deres mistillid til Sylvi Listhaug

Undskyldninger og provokation
Sylvi Listhaug har siden opslaget sagt undskyld otte gange i løbet af de fire gange, hun har været på talerstolen siden opslaget.

Hun har dog ikke været meget for at undskylde selve indholdet af opslaget. Det var først sidste gang, hun var på talerstolen, at hun beklagede indholdet.

Hun har også provokeret en del mennesker ved at invitere pressen til at se de mange blomster, folk har sendt hende efter opslaget.

Statsminister Erna Solberg har beklaget retorikken på vegne af regeringen, men har understreget, at hun forsat har tillid til sin justitsminister.

298 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere