Facebook-spørgsmål forarger: Må man bede om seksuelle billeder af en 14-årig pige?

I en undersøgelse bliver Facebooks brugere spurgt, om det bør være tilladt for en voksen mand, at bede om seksuelle billeder af en 14-årig pige. Facebook glemmer bare, at den slags adfærd er ulovlig

Foto: Joerg Korg
Foto: Joerg Korg

Facebook har erkendt, at der var en fejltagelse at stille spørgsmål om pædofil adfærd i en spørgeskemaundersøgelse for sidens brugere. Det skriver The Guardian.

Søndag foretog Facebook en spørgeskemaundersøgelse, hvor de spurgte udvalgte brugere om, hvordan virksomheden skulle håndtere såkaldt grooming-adfærd.

Undersøgelsens deltagere bliver blandt bedt om at svare på, hvorvidt det er i orden for pædofile at spørge efter seksuelle billeder fra børn, og det har skabt vrede verden over.

Kontroversielle spørgsmål
I en ideel verden, hvor du kunne bestemme Facebooks politik, hvordan ville du håndtere følgende?

En privat besked, hvor en voksen mand spørger en 14-årig pige efter billeder af seksuel karakter. Hertil kunne undersøgelsens deltagere blandt andet svare:

- Dette indhold burde ikke være tilladt på Facebook, og ingen burde kunne se det.

Man kunne også svare:

- Dette indhold burde være tilladt på Facebook, og jeg ville ikke have noget imod at se det.

Et andet spørgsmål lød på, hvem der skulle afgøre reglerne om, hvorvidt det er tilladt for en voksen mand at bede om seksuelt ladede billeder fra en 14-årig pige. Hertil kunne blandt andet svare:

- Facebook brugere beslutter reglerne ved at stemme og være i dialog med Facebook. Man kunne også svare, at Facebook selv bestemmer reglerne.

Facebook erkender fejl
I ingen af spørgsmålene i undersøgelsen havde respondenterne mulighed for at svare, at den relevante lovgivning - eller for den sags skyld god moral - skulle være retvisende for, om en voksen mand må spørge om seksuelle billeder af en 14-årig. 

Guy Rosen, produktchef hos Facebook, erkender at undersøgelsen var en fejl.

- Vi laver undersøgelser for at finde ud af, hvad brugerne synes om vores politikker. Men denne form for aktivitet er, og vil altid være, fuldstændig uacceptabel på Facebook. Det var en fejl, siger han. 

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere