Facebook tjener mindre trods øget omsætning

Kvartalsregnskab fra Facebook viser fortsat stigende omsætning og brugertal. Resultatet faldt med 20 procent

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Facebook fortsætter med at være verdens mest udbredte sociale netværk.

It-selskabet offentliggjorde onsdag regnskabet for første kvartal 2015, og det viste en stigning i antallet af brugere i forhold til året før på 13 procent, så der er i dag er 1,44 milliarder verdensborgere med en Facebook-konto.

Samtidig lykkedes det at løfte selskabets omsætning med 42 procent i forhold til fjerde kvartal 2014.

Men indtjeningen faldt til gengæld med 20 procent til 509 millioner dollar, ikke mindst fordi firmaet har brugt mange penge på udvikling af nye tjenester og apps.

Stifter og direktør Mark Zuckerberg er dog ganske godt tilfreds.

- Dette var en stærk start på året. Vi fortsætter vores fokus på at tjene vores brugere og forbinde verden, siger han.

Markedet havde forventet en endnu højere omsætningsfremgang, og derfor blev Facebook-aktien handlet et par procent lavere fra morgenstunden.

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere