Faderhuset sælger ud

Ny ejerkreds køber Bandholm Hotel på Lolland af Faderhuset. Ejendommen havde været Faderhusets siden 2008

Bandholm Hotels sandstrande, spa og restauranter vil ikke længere være ejet af holdet bag Faderhuset. Foto: Jan Steving
Bandholm Hotels sandstrande, spa og restauranter vil ikke længere være ejet af holdet bag Faderhuset. Foto: Jan Steving

Faderhuset og Ruth Kristiansen siger farvel til luksus hotel på Lolland.

Bandholm Hotel Holding har købt hotellet af samme navn. Det lollandske hotel har siden 2008 været ejet af den tidligere frikirke Faderhuset.

Forhandlingerne har stået på i længere tid, men hotellet har nu fået en ny ejerkreds.

Det skriver Folketidende.

Bag holdingselskabet er en gruppe af erhvervsdrivende.

Selskabets direktør er tidligere administerende direktør i 3x34 Transport Peter Hauge Jensen. Ejerkredsen består derudover af Nicolai Kærgaard, Rolf Adamson og Peter Bøgil, som bliver ny hoteldirektør.

- Der er tale om et meget veldrevet hotel, hvor man ikke kan sætte en finger på noget som helst, og vi ser ingen grund til at ændre på en succes, siger Peter Bøgil til Folketidende.

De nye ejere har dog også større ambitioner end status quo for øje. De håber på at kunne tilknytte en Michelin-kok for at hæve niveauet på hotellets madlavning.

Endelig solgt
De nu tidligere ejere af hotellet overvejede allerede i 2016 at sælge hotellet med afsæt i det de oplevede, som værende en medie hetz mod Faderhuset. 

SE OGSÅ: Ruths hotel sættes til salg

Faderhuset lukkede i 2013. Menigheden havde indtil da i flere år været ejer af Bandholm Hotel. Efter lukningen solgte de hotellet til en gruppe af ti personer med tilknytning til Faderhuset heriblandt den fremtrædende medstifter af frikirken Ruth Kristiansen.

Ruth Kristiansen og resten af Faderhuset er bedst kendt for deres opkøb af Ungdomshuset på Jagtvej 69 i Købenavn.

SE OGSÅ: OVERBLIK: Balladen om Ungdomshuset i København

47 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere