Fædre får fingeren

SÅ JULEHJÆLP GØR KÆMPE FORSKEL: Martin Seiders pressede økonomi er ikke det værste. - Systemets holdning til enlige fædre er meget værre, mener dele-faren til en søn på fire år

30-årige Martin Seider fra Haderslev mener, at delefædre og enlige fædre ofte svigtes eller behandles uretfærdigt af systemet. - Hvorfor kan jeg ikke få boligsikring ligesom min søns mor, når vi deles i en 7-7 ordning om at have ham, spørger Martin Seider. Foto Claus Bonnerup
30-årige Martin Seider fra Haderslev mener, at delefædre og enlige fædre ofte svigtes eller behandles uretfærdigt af systemet. - Hvorfor kan jeg ikke få boligsikring ligesom min søns mor, når vi deles i en 7-7 ordning om at have ham, spørger Martin Seider. Foto Claus Bonnerup

Der er noget ravruskende galt i Danmark. Og det har intet at gøre med, at Martin Seider så at sige er sat ud på samfundets sidelinie med en beskeden kontanthjælp, efter at han måtte sløjfe sin næsten-færdige uddannelse som automatik-tekniker grundet en dårlig skulder for et års tid siden.

- Jeg er ikke en materiel type, så jeg skal nok klare det. Også selv om økonomien er meget stram og ikke giver min søn og jeg mulighed for andet end at købe de mest oplagte ting, som en lille familie som os skal bruge i dagligdagen.

- Det bekymrer og frustrerer mig meget mere, at fædre som mig ofte behandles uretfærdigt af systemet, siger Martin Seider med afsæt i, at han som så mange andre fædre i hans situation har sin søn, Alexander på fire år, halvdelen af tiden.

Han og eks-kæresten gik fra hinanden for fire år siden, men har fælles forældremyndighed og et godt venskab i dag, hvor Alexander efter syv dage hos far altid er de følgende syv dage hos mor - og omvendt.

- Men det betyder ikke, at jeg for eksempel kan få halv boligsikring. Burde min eks og jeg ikke deles om det, når vi deles om vores søn, spørger Martin Seider hen over køkkenbordet i lejligheden i Haderslev, da Ekstra Bladet besøger ham på tærsklen til en højtid, som han vil gøre alt for bliver så god som muligt for hans ét og alt, Alexander, som skal danse om juletræet med sin far i år.

En legeplads er gratis at besøge
Martin Seider har mest arbejdet som ufaglært, inden han gik i gang med sin uddannelse som automatik-tekniker. Ved samlebånd, med montage, som skorstensfejer og på en tankstation for blot at nævne nogle af den 30-årige sønderjydes mange job, hvor han således har kunnet klare sig selv uden at skulle bede andre om hjælp.

- Jeg er selv opdraget med, at man hjælper andre mennesker, hvis man kan. Derfor synes jeg kun, at det er fedt, at jeg nu kan søge julehjælp. Det vil gøre en kæmpe forskel for mig og min søn. Ellers har jeg slet ikke råd til at holde jul på den måde, jeg gerne ville, siger Martin Seider, der, når han ikke er sygemeldt med sin dårlige skulder, omskoler sig til en fremtid inden for handel og kontor via en såkaldt EUX-uddannelse.

Martin Seider har, som han formulerer det, lært alle de grønne områder og legepladserne i nærheden rigtig godt at kende, fordi de intet koster at være på.

- Jeg kunne da godt ønske mig, at vi havde råd til at gøre andre ting, men alle pengene går til transport og mad, siger Martin Seider, der har cirka 3.000 kroner i rådighedsbeløb om måneden, når alle de faste udgifter er betalt.

- Med en så anstrengt økonomi og en situation som min, hvor jeg ikke rigtig kan gøre noget for at ændre tingene, kan man nemt føle, at man er låst fast i en ond cirkel.

Frygter for velfærdssamfundet
For den stolte far er afsavn først og fremmest, når man skal vinke farvel til noget, man har haft før, men som man ikke kan have længere. Både menneskeligt og, for nogle, materielt.

Martin Seider fik også en mental mavepuster i form af en depression efter bruddet med Alexanders mor. Noget han heldigvis har lagt bag sig nu, hvor han igen har plads til drømme og visioner for fremtiden.

- Det vigtigste er at være et godt forbillede for min søn. Jeg vil også gerne skabe mig en tilværelse, hvor jeg har et fast job inden for handel. Hvis det lykkes, vil jeg samtidig kunne give Alexander nogle rejseoplevelser, som jeg selv fik det af mine forældre, da jeg var barn.

Som blind passager på skulderen af de mange drømme sidder Martin Seiders frygt for, at velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, langsomt smuldrer. Han ved, hvad han taler om, for han har selv været afhængig af nogle af de velfærdsgoder, som Danmark så længe har brystet sig af at rumme til sine svageste borgere.

- Vi mangler sande idealister blandt politikerne. Jeg giver ikke fem potter pis for hverken de røde eller de blå. De tager alle sammen fra dem, der intet har i forvejen, og giver til de velbeslåede. Og de meler deres egen kage med fede pensioner og ublu aftrædelsesordninger.

- Jeg savner noget ærlighed og anstændighed, siger Martin Seider.

1 af 3 Martin Seider havde ingen betænkeligheder ved for første gang i år at ansøge om julehjælpspakken fra Dansk Folkehjælp til en værdi af 1.500 kroner. Som kontanthjælpsmodtager og delefar til sønnen Alexander på fire år kæmper Martin med en stram økonomi i hverdagen, så en hjælpende hånd i julen vil gøre en stor forskel for den lille familie. Foto Claus Bonnerup
2 af 3 - Jeg er bare 'far på kontanthjælp', som Martin Seider formulerer det, men den 30-årige sønderjyde vil også gerne have en professionel identitet, siger han. Foto Claus Bonnerup
3 af 3 30-årige Martin Seider fra Haderslev mener, at delefædre og enlige fædre ofte svigtes eller behandles uretfærdigt af systemet. - Hvorfor kan jeg ikke få boligsikring ligesom min søns mor, når vi deles i en 7-7 ordning om at have ham, spørger Martin Seider. Foto Claus Bonnerup
43 kommentarer
Vis kommentarer