Annonce:
Annonce:

Færdselsstyrelsen har ikke svaret

Færdselsstyrelsen erkender, at de på nuværende tidspunkt ikke har overblik over, hvor lang ventetiden på køreprøver er, eller hvor lang tid det vil tage at afvikle køen

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Færdselsstyrelsen overtog 1. oktober ansvaret for at afvikle køreprøver i hele landet fra politiet. Og det er noget af en opgave.

Nogle køreskoleelever har ventet i over et år på at komme op til den praktiske prøve, mens andre elever fra Sjælland tager turen til Nordjylland eller Bornholm for at få en ledig tid.

Ekstra Bladet har kontaktet Færdselsstyrelsen for at få et svar på, hvornår de forventer, at man igen er tilbage til normale tilstande. Men styrelsen, der først overtog opgaven 1. oktober, har endnu ikke overblikket over omfanget, lyder det fra vicedirektør for kørekortsområdet, Brian Paust Nielsen.

- Hånden på hjertet, jeg ved simpelthen ikke, hvor stor puklen er, eller hvor lang tid det vil tage at afvikle den. Vi har kørt 800 køreprøver om dagen siden i onsdags, siger han til Ekstra Bladet.

Annonce:

Onsdag var den første dag, Færdselsstyrelsen stod for at afvikle køreprøver. Styrelsen erkender, at man på nuværende tidspunkt ikke har det beredskab, hvilket betyder, at elever får aflyst prøvetider, hvis den køresagkyndige bliver ramt af sygdom på dagen.

Færdseslsstyrelsen kan i øjeblikket ikke stille med en erstatning ved akutte aflysninger, og så mister eleverne deres tid.

- Vi har fået ca. 130 køresagkyndige fra politiet, og så har vi ansat ca. 80 prøvesagkyndige, der kan køre fra 6. oktober. Så vi er omkring 200. Derudover har vi lavet et opslag, hvor vi søger timelønnede prøvesagkyndige. Vi er eksempelvis meget interesseret i at få hjælp fra de betjente, der før var prøvesagkyndige, men som nu er blevet i politiet og måske har tid til at køre i forbindelse med afspadsering i politiet. I de kommende uger gennemfører vi 100 yderligere ansættelsessamtaler, fortæller Brian Paust Nielsen.

Er i klar til det her, og forventer du, at I kan overkomme den opgave, I nu er blevet pålagt?

Annonce:

- Det er godt, at ansvaret er havnet hos os, så det er én myndighed frem for 11 politikredse. Vi kan gøre noget meget større og bedre, da vi får langt bedre mulighed for at planlægge og tilpasse udbuddet af prøver, så det matcher behovet for prøver. Men vi skal lige lære alle de her data at kende, inden vi kan blive helt succesfulde, siger Brian Paust Nielsen.

Hvad mener du om, at flere elever er nødt til at køre til den anden ende af landet for at få en ledig tid til køreprøve?

- Mange kørelærere på Sjælland bestiller køreprøvetider langt væk i landet. Det er ikke fair at skulle køre land og rige rundt, og at eleverne så skal køre i et nyt område og i en ny bil. Det er dyrt for eleven, kørelæreren og samfundet, siger vicedirektøren.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: