Annonce:
Annonce:

Færøernes imam

Vi skal snart have kåret Ekstra Bladets Nytårstorsk 2022. Herunder kan du læse om kandidat nummer otte

Tegning: Morten Ingemann
Tegning: Morten Ingemann
Annonce:
Følg Samfund

Færingen Jenis av Rana har ikke kun et interessant navn, men også en underholdende opførsel. Han var landsstyreformand - minister - for kultur- og udenrigsanliggender, og han gjorde opmærksom på sig selv op til folketingsvalget, da han fortalte, at han ikke kunne støtte de Konservatives formand, Søren Pape, som statsminister.

Sådan havde de fleste af os det jo, men Jenis av Ranas begrundelse var særegen. Den handlede om Papes seksualitet:

’Det kan aldrig komme på tale. Det at leve som såkaldt homoseksuel er i strid med den grundlov, som jeg personligt har, og som mit parti også har, og som jeg synes, at Færøerne også har.’

Han er leder af Miðflokkurin - Midterpartiet - så på Færøerne kan midten ligge så langt ude til højre, at den er ved at styrte i Atlanterhavet.

Annonce:

Fordømt af Bibelen
Manden er så vidt vides ikke blevet bedt om at snave med Pape, så han kunne vel bare blande sig udenom, men sådan ser Jenis av Rana slet ikke på det, og han har tidligere gjort sig bemærket internationalt med sin homofobi.

I 2010, da han ved en officiel middag nægtede at sætte sig til bords med den daværende islandske statsminister Jóhanna Sigurdardóttir, fordi hun er lesbisk og ville medbringe sin kone til middagen.

Han forklarede:

’Mit parti er formelt imod ægteskab mellem homoseksuelle. Hvis jeg deltog i den officielle middag ville det vise, at jeg støtter en forening, som strider imod naturen og er fordømt af Bibelen.’

Jenis av Rana er den ottende kandidat i kampen om Årets Nytårstorsk. Tegning: Morten Ingemann
Jenis av Rana er den ottende kandidat i kampen om Årets Nytårstorsk. Tegning: Morten Ingemann
 

Koranen
Det med Bibelen er vigtigt. I den gamle bog finder han nemlig svaret på alle livets spørgsmål.

Som han forklarede til Politiken i 2006:

Annonce:

’Vores politik bygger på den kristne tro. Og vi mener ikke, at landets love må være i modstrid med Bibelen. I det Ny Testamente står der kort og godt, at homoseksuelle ikke kan arve Guds rige. Det Gamle Testamente er endnu hårdere, der står, at Gud har afsky for de mænd. Bibelen er helt utrolig knivskarp med hensyn til homoseksuelle.’

Man kunne synes, Gud havde vigtigere ting at tage sig til end at bekæmpe to menneskers kærlighed til hinanden, men når nu nogen har skrevet det i en gammel bog, ikke?

Jenis av Rana har det med Bibelen, som en imam i Iran har det med Koranen. I det hele taget har de to forbløffende meget til fælles, og det skulle de begge to nok lige tænke over - men det gør de sikkert ikke.

Vælg en torsk

Her er det ottende bud på, hvem der skal kåres som Ekstra Bladets Nytårstorsk 2022.

Rasmus Prehn, Mette Thiesen, Peter Schmeichel, Søren Pape, Barbara Bertelsen, Mikkel Kjellberg og Sofie Carsten Nielsen er allerede i hyttefadet, og der er to mere at se frem til.

Siden følger en stemmeseddel i avisen, så du kan deltage i afgørelsen af, hvem der er årets største torsk.

Du kan også se samtlige nominerede på ekstrabladet.dk, efterhånden som de bliver præsenteret, og til den tid kan du også stemme her.

Ikke blot kan du glæde dig over at have deltaget i årets vigtigste valg.

Du kan også vinde fine præmier.

Bøn og terapi
Den færøske homofobi, som Jenis av Rana står i spidsen for, har gennem årene haft store, menneskelige omkostninger - homoseksuelle er blevet overfaldet, familier splittede, og færinger tvunget i landflygtighed, men det anfægter ikke manden.

Han tilbyder i stedet at helbrede homoseksuelle for deres ugudelige seksualitet ved hjælp af bøn og terapi.

Jenis av Rena er i øvrigt læge …

Incest
Manden har det naturligvis med abort, som han har det med homoseksualitet.

Annonce:

Da Danmark indførte fri abort i 1973, beholdt Færøerne den danske lov fra 1956. Klippeøerne har i dag en af de mest restriktive lovgivninger i Europa, som kun i helt særlige tilfælde tillader abort - blandt andet hvis graviditeten er resultatet af voldtægt eller incest.

Men heller ikke i de tilfælde, synes Jenis av Rana, at abort er en mulighed, og han har i sine mange år som praktiserende læge aldrig - som i aldrig - givet henvisning til abort.

Sølvpapirshat
Under corona-pandemien opfordrede landsstyret alle til at blive vaccineret.

Janis av Rana nægtede. Hvilket ikke burde komme som en stor overraskelse, for nogle år før havde han frarådet folk at blive vaccineret mod influenza.

Nævnte jeg, at han er læge?

Det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale har kaldt ham en sølvpapirshat, og det lyder ret præcist. En imam med tinknapper og sølvpapirshat.

Jenis av Rana fortjener en torsk - men det gør kandidaten i morgen godt nok også.

Mistillidsvotum venter Jenis av Rana efter folketingsvalg

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Se de øvrige kandidater her

Kamikaze-Sofie

Rektor fra helvede

Barske Bertelsen

Søren Pap

Peter den knap så store

Mette Bissen

Rasmus Prut

45 torsk

Arkivfoto: Joachim Adrian
Arkivfoto: Joachim Adrian
 

1977 Folketingsmedlem Inge Krogh

1978 Folketingsmedlem René Brusvang

1979 Sømandsformand Preben Møller Hansen

1980 Partistifter Erhard Jakobsen

1981 Aalborg-borgmester Marius Andersen

1982 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1983 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1984 Trafikminister Arne Melchior

1985 Indenrigsminister Britta Schall Holberg

1986 Skatteminister Isi Foighel

1987 DBU-formand Carl Nielsen

1988 Folketingsmedlem Mogens Camre

1989 Sundhedsminister Elsebeth Kock-Petersen

1990 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1991 Folketingets formand H. P. Clausen

1992 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1993 Politidirektør Poul Eefsen

1994 Trafikminister Kaj Ikast

1995 Kulturminister Jytte Hilden

1996 Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

1997 Partileder Uffe Ellemann-Jensen

1998 Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

1999 Økonomiminister Marianne Jelved

2000 Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

2001 Folketingsmedlem Keld Albrechtsen

2002 Borgmester Peter Brixtofte

2003 Folketingsmedlem Jacob Buksti

2004 Prins Joachim

2005 Ejendomsmægler Hanne Nørrisgaard

2006 Imam Abu Laban

2007 Folketingsmedlem Jørgen Poulsen

2008 Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech

2009 Borgmester Klaus Bondam

2010 Miljøminister Karen Ellemann

2011 Statsminister Helle Thorning Schmidt

2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidt

2013 Partileder Lars Løkke Rasmussen

2014 Partileder Lars Løkke Rasmussen

2015 Folketingsmedlem Carl Holst

2016 Europaparlamentsmedlem Morten Messerschmidt

2017 Udenrigsminister Anders Samuelsen

2018 Finansminister Kristian Jensen

2019 Partileder Rasmus Paludan

2020 Statsminister Mette Frederiken

2021 Statsminister Mette Frederiksen

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: