Færre flygtninge søger asyl i Danmark

Flygtningene strømmer til Europa, men færre flygtninge har søgt mod Danmark i juli og august, viser tal fra Udlændigestyrelsen

På trods af et stigende flygtninge pres i det meste af Europa, har færre flygtningene valgt at søge asyl i Danmark i juli og august, i forhold til sidste år. (Foto: Polfoto/Jacob Ehrbahn)
På trods af et stigende flygtninge pres i det meste af Europa, har færre flygtningene valgt at søge asyl i Danmark i juli og august, i forhold til sidste år. (Foto: Polfoto/Jacob Ehrbahn)

Europa oplever en af de største flygtningestrømme siden 2. verdenskrig, men nye tal fra Udlændigestyrelsen viser, at flygtningene styrer udenom Danmark. I juli og august, er der kommet markant færre asylansøgere til Danmark, sammenlignet med tal fra de samme måneder sidste år.

I juli er antallet af asylansøgere faldet fra 1733 personer til 1038 personer i år, og ifølge tal Udlændingestyrelsen, fortsætter den udvikling også i august, skriver Jyllands-Posten.

Faldet kommer efter, at både den tidligere og nuværende regering har indført stramninger på asylområdet, for at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark.

Ulige fordeling
Alligevel mener, Forskningschef for Institut for Menneskerettigheder, Thomas Gammeltoft-Hansen ikke, at det er stramningernes skyld, at antallet af asylansøgere er faldet.

- Flytningestrømmen til Europa er stigende, men fordelingen i Europa er meget ulige. Derfor er det ikke unormalt, at lande på vores breddegrad oplever et fald, selvom det samlede antal flygtninge stiger. Det hænger ikke nødvendigvis sammen med stramninger på asylområdet, siger han til Ekstra Bladet.

Flere asylansøgere får ophold
- De mennesker som søger asyl i Danmark, er typisk de grupper som ved, at de har en høj sandsynlighed for at få asyl, siger Forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder, Thomas Gammeltoft-Hansen til Ekstra Bladet.

Derfor kan det ende at flere personer får asyl Danmark, selvom det samlede antal asylansøgere falder.

Tal fra Udlændingestyrelsen viser, 88 procent af asylansøgningerne bliver godkendt i Udlændingestyrelsen.

126 kommentarer
Vis kommentarer