Færre psykiatriske patienter bliver bæltefikseret

Færre patienter bliver bæltefikseret, men i flere regioner ses til gengæld en stigning i tvangsmedicinering

Godt, men ikke godt nok, lyder den overordnede vurdering fra landsformand for landsforeningen Sind, Knud Kristensen.

Generelt blev der brugt mindre tvang i psykiatrien i 2015 i forholdt til tidligere. Men der er også stigninger i nogle regioner i forhold til beroligende medicin og brugen af fastholdelse, viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen.

- Vi er glade for, at vi kan se et fald i anvendelsen af bæltefikseringer, men desværre har det nogle steder ført til en stigning i brugen af beroligende medicin til tvang.

- Så der er noget, der tyder på, at en del af det bare er flyttet over til andre tvangsformer, siger Knud Kristensen.

Andelen af samtlige indlagte psykiatriske patienter, der mod deres vilje oplevede at blive spændt fast med bælte faldt med fra 7 procent i 2014 til 5,9 procent i 2015.

I tre ud af landets fem regioner er der til gengæld en stigning i tvangsmedicineringen af patienter.

- Vi ved godt, hvordan man kan forebygge, at en situation kører op, så tvang ikke er nødvendigt. Problemet er selvfølgelig om man har de tilstrækkelige ressourcer til også at gøre det i praksis, siger Knud Kristensen.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere