FAKTA: Sådan er rejsekunder stillet i tilfælde af konkurs

Thomas Cook er gået konkurs. Se dine rettigheder her, hvis du har købt billet hos et konkursramt rejseselskab

Foto: Ritzau Scanpix/Tolga Akmen
Foto: Ritzau Scanpix/Tolga Akmen

Rejsegiganten Thomas Cook, der blandt andet ejer Spies, er gået konkurs.

Her kan du læse mere om, hvordan du er stillet som rejsekunde med Spies, der er en del af Thomas Cook Airlines Scandinavia:

Hvis konkursen er sket, mens du er afsted:

* Har du bestilt en rejse med både ud- og hjemrejse med Thomas Cook Airlines Scandinavia, er din hjemrejse aflyst. Spies skriver på sin hjemmeside, at selskabet løbende kontakter de ramte kunder, der er strandet i udlandet.

* Har du købt din flybillet direkte hos flyselskabet, er du dækket, hvis flyselskabet går konkurs under din rejse. Det eneste krav er, at billetterne er til flyvninger mellem en dansk og en udenlandsk lufthavn. Rejsegarantifonden dækker udgifterne til en ny billet på nær en selvrisiko på 1000 kroner.

Hvis konkursen er sket den dag, du er afsted:

* Du bør ikke tage i lufthavnen, hvis du skulle have rejst med Thomas Cook Airlines Scandinavia mandag. Alle flyvninger er aflyst.

* Hvis du har købt flybilletten direkte hos selskabet, skal du altid betale en selvrisiko på 1000 kroner, og Rejsegarantifondens formue er afgørende for, hvor meget du kan få i erstatning. Flybilletten skal være til flyvning mellem en dansk og en udenlandsk lufthavn.

Hvis du bestilt din rejse gennem Spies, men med et andet flyselskab end Thomas Cook.

* Rejser med rutefly som for eksempel British Airways, SAS og Thai Airways påvirkes ikke.

Hvis du skal afsted efter den 23. september:

* Spies vil melde ud i løbet af mandagen, hvordan rejsekunder vil blive påvirket de kommende dage.

Kilder: Spies, Forbrugerrådet Tænk.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere