Falck om chikane af ambulancer: Det er absolut sjældent

Generelt er danskerne hensynsfulde, når ambulancer kører med udrykning, fortæller direktør i selskabet Falck

Med høj fart forfulgte en personbil lørdag aften en ambulance på motorvej E45 i Østjylland. Redderne i ambulancen kontaktede Østjyllands Politi, som derefter på Twitter opfordrede andre trafikanter til at respektere udrykningskøretøjer.

Chikane af ambulancer i trafikken fører altid til en politianmeldelse, fortæller regionsdirektør i Falck Lars Martin Rasmussen.

Men generelt er der langt mellem de situationer, hvor ambulancereddere bliver generet af andre trafikanter.

Se også: Vanvittig 'chikane-kørsel': Forfulgte ambulance med 170 i timen

- Det hører absolut til sjældenhederne.

- Jeg har hørt om sådanne sager før, men som udgangspunkt vil jeg sige, at de danske bilister er rigtig gode til at give plads, når de opdager udrykningskøretøjet, siger Lars Martin Rasmussen.

Ved lørdagens hændelse fulgte en personbil efter en ambulance på E45 i nordgående retning mod Aarhus. Ifølge Ekstra Bladet skete det med en fart på 150 til 170 kilometer i timen.

Personbilen overhalede på et tidspunkt ambulancen, kørte tæt ind foran den og fulgte sågar efter, da udrykningskøretøjet kørte fra motorvejen.

Ifølge regionsdirektør Lars Martin Rasmussens oplysninger, var det ikke en af Falcks egne ambulancer, der blev chikaneret på motorvej E 45, selv om selskabet også kører i Region Midtjylland.

Én ting er bevidst chikane. Noget andet er uopmærksomhed, der nogle gange betyder, at bilister kommer i vejen for udrykningskøretøjer.

- Mange gange handler det om, at nogle bilister ikke er gode nok til at orientere sig i bakspejlet og dermed opdage udrykningskøretøjet, eller at de hører høj musik og ikke hører udrykningen, siger Lars Martin Rasmussen.

- Men helt generelt synes jeg, at man kan rose de danske bilister for, at de, når de ser et udrykningskøretøj, er gode til at give plads.

Falck er den største leverandør af ambulancekørsel i Danmark og står for cirka 650.000 ture med syge og tilskadekomne personer hvert år.

Politiet på ulykkesstedet efter at manden var blevet hjulpet fri. Foto: Allan Andersen 112 - 14. sep. 2019 - kl. 18:16 Mand fastklemt under bil

Se også: 53-årig kvinde grusomt mishandlet af sin kæreste

Se også: Var i legeland med sin datter: Blev lam fra halsen og ned

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere