Falckmand risikerer fyring: Brugte ambulance til limousinekørsel

Falck-redder er sendt hjem, mens sag om studenter-kørsel i ambulance undersøges

Ambulancen ankommer til Næstved Gymnasium onsdag aften. (Læserfoto)
Ambulancen ankommer til Næstved Gymnasium onsdag aften. (Læserfoto)

En Falck-redder risikerer at miste jobbet, efter at han brugte en ambulance til at køre limousinekørsel for en nybagt student.

Falck-redderen var i uniform og havde blå blink på ambulancen, da han onsdag aften med den studerende på passagersædet rullede op til gallafest på Næstved Gymnaium.

Men det er helt uacceptabelt at benytte en ambulance til privatkørsel, fastslår regionsdirektør i Falck, Sean Bisgaard, over for Ekstra Bladet.

- Ambulanceføreren havde af egen drift lånt køretøjet i garagen til denne kørsel, og det er i strid med reglerne, siger Sean Bisgaard og forklarer, at sagen kan få alvorlige konsekvenser for redderen.

- Vi tager ham ind til en samtale, og så ser vi hvilke ansættelsesmæssige konsekvenser, det kan få for ham. Det kan være lige fra en reprimande til en afslutning på ansættelsesforholdet, sige Sean Bisgaard til Ekstra Bladet.

Han oplyser, at der er tale om en erfaren ambulancefører, der er på sit højeste ansættelsestrin. Han er nu sendt hjem, mens sagen, der første gang blev beskrevet i Sjællandske, undersøges.

- Han er paramediciner og en mand, der nyder stor tillid i det daglige. Han har sagt, at han godt kan se, at han har gjort noget, der er forkert, siger Sean Bisgaard.

- Havde han fået penge for at køre studenten til fest?

- Jeg er sikker på, at han ikke har gjort det for at tjene penge. Han gjorde det for at gøre en god tjeneste over for et ungt menneske. Han har erkendt, at det var en fejl, siger regionsdirektøren i Falck.

Falck-redderen er ansat til at køre ambulance for Region Sjælland, der nu har afkrævet Falck en skriftlig redegørelse.

Region Sjællands hospitalsdirektør, Benny Jørgensen, siger til Ekstra Bladet, at han er forundret over ambulanceførerens misbrug af køretøjet.

- Jeg har ikke set noget lignende før, så der er nok tale om et enkeltstående tilfælde. Men det er slet ikke i orden. En ambulance kan ikke bruges til en happening, siger hospitalsdirektør Benny Jørgensen og tilføjer.

- Vi tager stilling til, hvordan vi udtaler os om sagen, når vi får den skriftlige redegørelse fra Falck.

Kender du falck-redderen eller studenten? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Ambulancen ankommer til Næstved Gymnasium onsdag aften. (Læserfoto)
Ambulancen ankommer til Næstved Gymnasium onsdag aften. (Læserfoto)
 

107 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere