Faldt i søvn i badet: Vandskade i seks lejligheder

En norsk mand får højst sandsynligvis nogle utilfredse naboer, efter hans tur i badet gjorde livet surt for seks andre familier i en etageejendom

Det gik helt galt da en norsk mand af uransaglige årsager faldt i søvn, mens han stod under bruseren i sin lejlighed i norske Trondheim.

Brandvæsnet i byen blev nødt til at rykke ud til etageejendommen, og det viste sig hurtigt, at der var tale om en ung mand, der simpelthen var faldet i søvn, mens vandet stadig silede ned over ham.

Det skriver norsk politi på Twitter.

'Melding om at der var vandskader i et boligkompleks. Brandvæsnet lokaliserede stedet, og det viste sig, at en ung mand havde sovet i badet. Vandskader i seks lejligheder'.

Til den norske avis VG har operationsleder Frank Brevik udtalt sig om den uheldige sag.

- Det var en person på en anden etage, der ringede om skaderne. Brandvæsnet rykkede ud og fandt manden sovende i bruseren på fjerde etage.

Om manden var påvirket af alkohol siden han faldt i søvn, mens bruseren var i gang, vides endnu ikke.

75 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere