Falsk historie om light-produkter i omløb: Læs sandheden her

Forskning udført på mus kan ikke direkte overføres til mennesker, men det tager mange medier fejl af

Er lightprodukter usunde? En nyhed om sødemidler har floreret de seneste uger. Foto: Olivia Loftlund
Er lightprodukter usunde? En nyhed om sødemidler har floreret de seneste uger. Foto: Olivia Loftlund

Flere medier (heriblandt danske) har de seneste uger delt en nyhed fra forskningsverden om, hvor farlige light-produkter er.

The Sun, CNBC og New York Post har alle delt forskningsprojektets resultater og budskabet om, at sødemidler 'er giftige for dine tarmbakterier.'

Men spøger man en dansk forsker, skal man ikke tage den virale nyhed særlig seriøst.

- Jeg giver ingenting for det studie.

- Det har ingenting med virkeligheden at gøre, så det er et eksempel på, når kommunikation er allerdårligst og misforstået, siger professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet til Ekstra Bladet.

Forskere har undersøgt sødestoffer, der kan findes i vores light-fødevareforbrug. Foto: Olivia Loftlund
Forskere har undersøgt sødestoffer, der kan findes i vores light-fødevareforbrug. Foto: Olivia Loftlund
 

Forskerne har undersøgt de seks typer sødestof, der er godkendt til fødevarebrug: aspartam, sucralose, sakkarin, neotam, advantam og acesulfam K, der alle er at finde i gængse light-produkter som sodavand, slik og tyggegummi.

Kun på mus
Der er dog et altoverskyggende problem med forskningsprojektet, der er blevet udarbejdet af en sammenslutning af flere forskellige forskere. Forskningen er nemlig kun blevet udført på mus og testbatterier af specielle tarmbakterier, men ikke mennesker.

Professor Oluf Borbye Pedersen giver ikke noget for forskingsprojektet. Foto: Privat
Professor Oluf Borbye Pedersen giver ikke noget for forskingsprojektet. Foto: Privat

- Forskningen er videnskabelig relevant, men man kan ikke tage resultaterne derfra og bruge dem til at vejlede folk. Det er her kæden hopper af, lyder det fra professoren.

- Der er et skrigende behov for videnskabs-journalister, der har en videnskabelig uddannelse og som derfor har lettere ved at gennemskue sådanne ting. Det er rigtig ærgerligt, afslutter han.

Men er der alligevel grund til bekymring, når man indtager sødestoffer? Læs Oluf Borbye Pedersens præsentere den nyeste forskning her:

155 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere