Familie adopterede 'kælegris' - endte med so på 177 kg i stuen

Her er en advarsel til alle, der ser en nuttet lille gris og tænker 'sådan en vil jeg have hjemme i stuen'

Grisen Grace som ung gris. Nigel og Sam købte hende som et alternativ til en hund eller en kat, men hun blev en del større, end de havde forventet. Foto: Ritzau Scanpix
Grisen Grace som ung gris. Nigel og Sam købte hende som et alternativ til en hund eller en kat, men hun blev en del større, end de havde forventet. Foto: Ritzau Scanpix

57-årige Nigel Grahams kone, Sam, er allergisk over for både katte og hunde.

Men de ville begge meget gerne have et kæledyr, så Nigel Graham besluttede sig for at overraske sin kone med en helt særlig fødselsdagsgave.

Han havde efter eget udsagn fået at vide, at den lille 'kælegris', han kom hjem med i 2014, ikke ville vokse sig større end omkring 30 kilo, når den var fuldvoksen.

Grace har fået sin egen ortopædiske madras i underetagen. Foto: Ritzau Scanpix
Grace har fået sin egen ortopædiske madras i underetagen. Foto: Ritzau Scanpix

Men sådan gik det ikke. Faktisk langt fra.

I dag, fem år senere, vejer grisen, der har fået navnet Grace, 177 kilo.

Det skriver blandt andre The Guardian og Metro.

Hver dag æder hun sig gennem mad for cirka 170 kroner og har stort set overtaget hele underetagen af familiens lille hus i Malvern i England.

Livet med et slagtesvin i dagligstuen har for den britiske familie krævet nogle forskellige praktiske justeringer i hjemmet. Blandt andet har Nigel Graham skåret en 'griselem' i havedøren, så Grace kan gå ind og ud, som hun har lyst. Desuden har Grace fået sin helt egen, kæmpestore ortopædiske madras at flade ud på, når hun skal sove.

Selvom 177 kilo tunge Grace har tvunget familien til at lave nogle ting om derhjemme, elsker de hende som en tredje datter. Foto: Ritzau Scanpix
Selvom 177 kilo tunge Grace har tvunget familien til at lave nogle ting om derhjemme, elsker de hende som en tredje datter. Foto: Ritzau Scanpix

Af respekt har parret helt droppet at spise bacon, efter de har fået Grace.

Nigel Graham fortæller, at han mødte Graces mor og far, før han besluttede sig for at adoptere hende og tage hende med hjem til sin kone. Både soen og ornen, han blev præsenteret for, nåede ham omtrent til knæene, så han havde ikke i sin vildeste fantasi troet, at Grace ville blive så stor.

- Hun er meget forkælet, og til aftensmad får hun risbudding med syltetøj eller dåseferskner eller ananas, siger Nigel Graham.

- Men hun er meget kræsen, hvis maden har en fejl eller en bule eller sådan noget, så vil hun ikke have det og vender trynen i sky over det, fortsætter han og sammenligner Graces stædige kræsenhed med et lille barns.

For selvom Graces størrelse kom stærkt bag på hendes ejere, holder de alligevel meget af hende og betragter hende som en del af familien.

- Hun er vores kæledyr, jeg elsker hende, og jeg ser hende som en tredje datter, hvis jeg skal være ærlig.

- Det er fantastisk. Hun er ikke som en gris. Det er ikke anderledes end en hund eller en kat, faktisk er hun mere renlig end min ene datter og viser mig mere kærlighed, siger Nigel Graham.

Så du i øvrigt historien om vinbonden Jesper, der endte i shitstorm efter hans cola-drikkende gris Øffe er død? Nu vil han lære tre nye grise at drikke cola.

166 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere