Annonce:
Annonce:

Familie adskilt efter flystop fra Storbritannien

Mens Simone og hendes lille datter sidder i København, er hendes mand strandet i London - deres eneste håb er, at flyruterne åbnes igen inden jul

Danske Simone H. sidder lige nu i København i uvished, om hendes mand når at komme fra London og fejre jul med hende og deres fælles lille datter. Privatfoto
Danske Simone H. sidder lige nu i København i uvished, om hendes mand når at komme fra London og fejre jul med hende og deres fælles lille datter. Privatfoto
Annonce:
Følg Samfund

Da Simone H. gik i seng lørdag aften kl 23, regnede hun bestemt med, at hun skulle holde jul sammen med sin mand og deres fem måneder gamle datter på torsdag.

Da hun vågnede fire timer senere for at amme, så virkeligheden helt anderledes ud. I mellemtiden - klokken 01.27 - havde sundhedsminister Magnus Heunicke nemlig udsendt et tweet om, at alle flyruter fra Storbritannien ville blive aflyst fra mandag morgen.

- Så sov jeg ikke mere den nat, konstaterer den nybagte mor.

- Min mand havde billet til et fly mandag, men vi prøvede selvfølgelig at finde et fly til København søndag. Men det var helt umuligt, alle billetter var revet væk.

Danmark lukker for fly fra Storbritannien i 48 timer

Annonce:

Flere grupper på Facebook for danskere i England vidner da også om panik, ærgrelse og chok blandt de mange, der ikke nåede hjem til jul. Mange af dem kan nu se frem til at sidde helt alene juleaften. Som coronasituationen ser ud i Storbritannien nu, må man nemlig ikke se andre end folk fra egen husstand. Også folk, der pga. Brexit er ved at flytte hjem til Danmark, er strandet i England - nogle uden lejlighed eller nogen steder at være.

Hjem på juleferie
Simone H. er på barsel, og hun tog derfor i forvejen hjem til familien i sidste uge, mens hendes mand blev i London for at arbejde. Som reglerne foreskriver, havde hun inden for 72 timer før afgang fået taget en corona-test, og igen i lufthavnen i Kastrup blev hun testet. Begge svar var negative.

Fransk grænse lukket: Britisk kæde frygter tomme madhylder

Hendes mand havde en flybillet til i dag, mandag, så han efter planen kunne nå til København og holde jul med sin kone, sin lille datter og svigerfamilien. Han fik derfor i lørdags taget en coronatest. I London er det private firmaer, der laver testene med korrekt tidspunkt på, og det er kun dem, der accepteres ved udrejse af landet. Prisen for sådan en test er 100 pund, eller hvad der svarer til godt og vel 800 danske kroner. Testen var negativ. 

Annonce:

- Den test kan han ikke bruge til noget nu, så han får taget en ny i morgen, og så håber vi bare på, at der åbnes igen efter de 48 timer, så han kan nå at komme til Danmark lillejuleaften. Vi har købt en billet til ham til den 23. december. Hvis ikke det lykkes, er det igen 100 pund smidt ud af vinduet, siger hun.

Fødte alene i Danmark
Og ud over ærgrelsen over de spildte udgifter kan Simone H.'s mand se frem til en jul alene i deres fælles lejlighed i London, hvis hans fly den 23. ikke afgår. 

- Det er faktisk ikke så meget selve julen, det er mere uvisheden om, hvornår han kan se os igen, fortæller hun.

Også i foråret blev parret nemlig ramt, da hele verden lukkede ned pga. corona. Simone H. var også i marts taget til Danmark for at blive scannet inden fødslen. Planen var, at hendes mand skulle ankomme til Danmark lidt senere og være med til fødslen. Men så blev alle grænser lukket.

- Det endte med, at jeg fødte i Danmark uden ham, siger hun.

Undrer sig
Simone H. undrer sig over nedlukningen, da det jo er muligt at dobbeltteste for covid-19, inden man kommer ind i Danmark.

- Med en negativ test fra England og en lyntest i Københavns lufthavn burde man jo være sikker, siger hun.

Annonce:

SSI: Rejsende fra Storbritannien udgør IKKE 'betydende risiko'

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: