Familie fik 327.000 kroner i socialhjælp efter de var rejst

Kontrol i Odense Kommune stoppede 327.656 kroner i socialhjælp til udrejst afrikansk familie med mange børn

Odense Kommune har kradset 1,6 millioner kroner ind fra udrejste personer, som i 2017 fik sociale ydelser. Det skriver tv2.dk.

Odense Kommunes kontrolgruppe mere end fordoblede gevinsten fra 730.000 kroner i 2016. Kontrolgruppen søger systematisk borgere, som stadig forsørges af det offentlige, selv om de har forladt landet.

I juni 2017 advarede kommunens skoleforvaltning om, at flere søskende fra en familie ikke kom i skole. Forvaltningen mistænkte familien for at være udrejst.

Familien modtog årligt 327.656 kroner i offentlige ydelser.

Familien fik integrationsydelse (12.211 kroner om måneden), friplads til børn (3.710 kroner om måneden), børnecheck (16.776 kroner i kvartalet), og børnetilskud (9.722 kroner i kvartalet) og boligstøtte (2.551 kroner om måneden).

Den Skat-ansatte Sven Jørgen Nielsen er nu dømt for bedrageri mod sin arbejdsplads gennem 40 år. Efter en skilsmisse faldt han for flere yngre ukrainske kvinder og havde et ekstremt højt privatforbrug. Politik Danske avisbude bag perfekt millionkup: Men så skete dette

Familien er flyttet tilbage til sit afrikanske hjemland. Kommunen har tavshedspligt og må ikke oplyse landet og familiens antal børn.

Afdelingsleder Jesper Suhr Thomsen fra Odense Kommunes kontrolgruppe mener, at kommunen er blevet bedre til at opdage social snyd.

- Vi kan ikke gå og banke på døre og overvåge personer og familier. Men vi er igennem en kulturændring i kommunen, så vi selv er mere opmærksomme på det her og kommer det til livs, siger Jesper Suhr Thomsen.

Odense er ikke den eneste kommune, som henter penge ind.

I efteråret udgav Kommunernes Landsforening en effektmåling af kontrollen. I 2016 fandt kommunerne 31 millioner kroner fra udrejste borgere og 38 millioner kroner i 2017.

KL's chefkonsulent Annie Bekke Kjær forklarer, at Udbetaling Danmark har aftaler med udenlandske myndigheder, som giver oplysninger om borgere.

Udbetaling Danmarks udlandsenhed fik i 2017 173 henvendelser fra kommunerne mod 56 i 2016.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen