Familie fik chokregning på 63.000 kr.

Nu får familie uforbeholden undskyldning

En familie i Rønnebæk fik noget af en overraskelse, da de fik en vandregning på 63000 kroner. Foto: Claus Bonnerup
En familie i Rønnebæk fik noget af en overraskelse, da de fik en vandregning på 63000 kroner. Foto: Claus Bonnerup

Det var ulovligt, da NK-Forsyning satte et ekstra tal på en vandaflæsning og sendte et par i Rønnebæk nær Næstved en regning på 63.000 kroner. Det skriver Sjællandske.

NK-Forsynings direktør oplyser, at parret havde aflæst deres vandmåler forkert. Det opdagede bogholderiet og da det ifølge NK-Forsyning var umuligt at få fat på parret, skruede bogholderiet op for hanerne og påførte aflæsningen et ekstra tal.

Opjusteringen af vandforbruget var så voldsom, at parret angiveligt havde brugt 1.000 kubikmeter postevand på et år. En familie på to voksne og tre børn bruger ca. 170 kubikmeter vand om året. Familien i Rønnebæk består af to voksne og et barn.

Formand for NK-Vands bestyrelse, tidligere folketingsmedlem Helge Adam Møller, vil aflægge parret et besøg og komme med en uforbeholden undskyldning.

80 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere