Familiens farvel-video

Den afdøde digters mor lagde sandsynligvis flere måneder gammel video på Facebook for sin søns eftermæles skyld

Digteren Yahya Hassan læste sidste år op af sin anden digtsamling på Bogforum i Bella Center i København. Nu er den kontroversielle digter død af endnu ukendte årsager i en alder af kun 24 år. Foto/Video: Ida Guldbæk Arentsen, Joachim Ladefoged, Philip Davali, Martin Lehman, Michael Hansen, Peter Hove Olesen, Simon Fals, Carsten Bundgaard, Rasmus Flindt Pedersen, Finn Frandsen. Redigering: Emma Svendsen & Maya Westander.

'Jeg blev født som muslim, og jeg dør som muslim. Slut, prut, finale'!

Sådan siger den nu afdøde digter Yahya Hassan blandt andet på en video optaget for cirka et halvt år siden i hans mors hjem i Aarhus-bydelen Hasle. Ved siden af digteren sidder hans mors onkel, imamen Abu Khalid, som jævnligt prædiker i Fredens Moské nær Bazar Vest i Brabrand.

- Yahyas mor ringede og bad mig komme, og Yahya vidste og samtykkede efterfølgende i forhold til, at jeg ville lægge videoen på min facebook-profil. Så han har selvfølgelig vidst, at budskabet ville blive set på min profil af ganske mange muslimer. Men hvad han eventuelt ville opnå, eller hvad han havde gjort sig af tanker på forhånd, aner jeg intet om, siger Abu Khalid med sin datter som tolk til Ekstra Bladet.

Yahya Hassan bliver mindet af sin mor med en video, hvor han erklærer sig som en god muslim. Foto: Joachim Ladefoged
Yahya Hassan bliver mindet af sin mor med en video, hvor han erklærer sig som en god muslim. Foto: Joachim Ladefoged

Videoen blev igen aktuel, da Yahya Hassans mor lagde den på sin facebook-profil i timerne efter, at hun selv havde fundet sin 24-årige søn død.

- Jeg tør heller ikke sige med sikkerhed, hvad tankerne bag videoen var for først Yahya og nu hans mor, men generelt kan jeg sige, at det nogle gange kan være vigtigt for muslimer at fortælle og understrege over for omverdenen, at man er gode muslimer, siger Souhail Ibrahim, daglig leder af Indvandrerradio Aarhus.

Indvandrerradio Aarhus lagde også videoen op på deres Facebook-side. Her ses Yahya Hassan bekende sig som muslim overfor den imam, der nu skal begrave ham.
Indvandrerradio Aarhus lagde også videoen op på deres Facebook-side. Her ses Yahya Hassan bekende sig som muslim overfor den imam, der nu skal begrave ham.
 

Han har kendt Yahya Hassan, siden digteren var dreng, og havde senest set ham et par måneder inden det tragiske dødsfald.

Ville dæmpe stemning imod sig
Ekstra Bladet ringede fredag på døren hos Yahya Hassans mor, men søsteren til den afdøde digter sagde venligt, men bestemt i dørtelefonen, at hendes mor og resten af familien ikke ønskede at udtale sig på nuværende tidspunkt.

- Jeg har ikke haft særlig meget at gøre med Yahya og har kun sjældent set ham, efter at han kom på institution som 13-årig. Derfor har jeg heller ingen anelse om, hvordan han døde og hvordan han havde det i sin sidste tid, siger den 58-årige imam og onkel, der skal forestå begravelsen på tirsdag på den muslimske gravplads i Aarhus V.

Souhail Ibrahim fotograferet ved et valgmøde på Aarhus Rådhus for en del år tilbage. Foto Carsten Ingemann
Souhail Ibrahim fotograferet ved et valgmøde på Aarhus Rådhus for en del år tilbage. Foto Carsten Ingemann

Da Souhail Ibrahim så videoen første gang for et halvt år siden på Abu Khalids facebook-profil, opfattede han selv indholdet som et forsøg fra Yahya Hassans side på at dæmpe stemningen imod sig.

Tilråb og trusler
Digteren har siden sit gennembrud for seks-syv år siden - både som skribent og debattør - lagt sig ud med snart sagt alle samfundsgrupper, og han har aldrig skånet det indvandrermiljø med mange muslimer, som han selv var ud af.

- Han kunne jo være meget kontroversiel, og det gav ham mange uvenner. Tilråb, trusler og chikane blev vel nærmest hverdag for ham, og jeg tror, videoen blandt andet var en reaktion på det. Både Yahya og hans mor ville have respekt til deres familie, og hvis nogen var i tvivl om, hvorvidt Yahya var en god muslim, så kunne videoen være med til at slette den tvivl, siger Souhail Ibrahim.

Samfund - 30. apr. 2020 - kl. 18:19 Nekrolog: 'Perkeren over perkerne'

Yahya Hassan følte sig ikke accepteret og det pressede ham, siger Soheil Ibrahim, der er daglig leder af Indvandrerradio Aarhus. Foto: Finn Frandsen Samfund - 30. apr. 2020 - kl. 22:08 Yahya blev fundet af sin mor

Digteren Yahya Hassan døde torsdag 30 april 2020. Han blev 24 år gammel. Arkivfoto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix Samfund - 1. maj. 2020 - kl. 15:03 Kendte reagerer: - Et kæmpe tab

1 af 3 Videoen med afdøde Yahya Hassan og hans grandonkel, imamen Abu Khalid, blev muligvis lavet som et forsøg på at dæmpe visse muslimers vrede mod digteren. Nu har hans mor også lagt videoen på sin facebook-profil, og det vurderes til at være et udtryk for, at hun vil have respekt om sin søn og sin familie med en understregning af, at han var en god muslim. Foto Facebook
2 af 3 Yahya Hassan stillede op til folketingsvalget i 2015. I den forbindelse deltog han i en fredsring omkring den jødiske synagoge i København, hvor dette billede er taget. Foto Niels Hougaard
3 af 3 Yahya Hassan bliver mindet af sin mor med en video, hvor han erklærer sig som en god muslim. Foto: Joachim Ladefoged
154 kommentarer
Vis kommentarer