Familieportræt latterliggjort på Twitter: Kan du se hvorfor?

Australiens premierminister, Scott Morrisons, perfekte familieportræt blev lige lidt for perfekt

Der gik noget helt galt med dette billede. Nedenfor kan du se, hvad det er. Foto: Twitter
Der gik noget helt galt med dette billede. Nedenfor kan du se, hvad det er. Foto: Twitter

Det var meningen, at det skulle være det perfekte portræt af Australiens premierminister som den smilende familiefar med sin strålende kone og deres børn.

Men billedet, der figurerede på premierministerens hjemmeside, havde en åbenlys fejl, der fik folk til at more sig kosteligt på det sociale medie Twitter.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Det skriver flere medier inklusive The Guardian og BBC.

På billedet har Scott Morrison to venstrefødder, og på den ene fod fremgår det tydeligt, at den er sat på i fotoredigeringsprogrammet Photoshop, efter at billedet er taget.

Den forfejlede billedemanipulering er siden gået viralt på sociale medier under hashtagget 'shoegate'.

En talsmand for Morrison forklarer, hvordan de mærkelige sko og den ekstra venstre fod endte på det officielle billede:

- Beslutningen blev truffet af en chef i det grafiske design-team i statsministeriet, siger talsmanden ifølge Canberra Times.

Premierministeren selv var også hurtig til at kommentere billedet på Twitter. Onsdag morgen lagde han et billede af de oprindelig sko op med følgende kommentar:

'Besked til mit ministerium (PM&C): Jeg efterspurgte ikke en skopudsning, men hvis I absolut skal photoshoppe (redigere billede, red.), så fokuser i stedet på mit hår (eller mangel på samme), ikke fødderne'.

Artiklen fortsætter under opslaget ...



Men det er ikke kun premierministeren selv, der har haft det sjovt over billedet:


Artiklen fortsætter under opslagene ...

 

Det er ikke første gang, at folk fra premierministerens gør sig uheldigt bemærket. I september sidste år slettede Morissons departement en video, der var lagt op på hans sociale medie-konti, efter de opdagede, at baggrundsmusikken indeholdt nedværdigende tekster.

Se også: Blogger-skønhed afslører sine tricks - kan du se hvad hun har ændret?
 

Se også: Skræmmende detalje på et foto fik kvinderne til at flygte

Se også: Bornholmsk giraf delt igen og igen: - Folk må tænke sig om
45 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere