Familier er desperate: - Flyene lander lige i baghaven

Efter at lufthavnen Southend har ændret deres start- og landingsbaner, må familier leve med op til 50 fly i baghaven om dagen

Der er ikke meget for pengene, når vejret er godt i haverne omkring lufthavnen. De fleste bliver nødt til at blive indenfor for at undgå larm og røg. Foto: Ritzau/Scanpix
Der er ikke meget for pengene, når vejret er godt i haverne omkring lufthavnen. De fleste bliver nødt til at blive indenfor for at undgå larm og røg. Foto: Ritzau/Scanpix

Naboer til lufthavnen fortæller, at deres liv er vendt til et decideret mareridt, efter en lufthavn i London har ændret deres start- og landingsbaner.

Det har gjort, at op til 50 fly letter fra banerne, der er placeret i enden af mange af naboernes baghave.

Det skriver Daily Mail, der har talt med flere af de mennesker, der bor ved lufthavnen.

Janet Marchant fortæller, at hun ikke længere tør grille i sin have, fordi de larmende motorer kommer så tæt på i haven. Hun er også nødt til at sætte tv'et på pause, til flyene er forbi.

Alex og June Carr er også nogle af dem, der lider under den nye ændring. Når de prøver at slappe af i haven, bliver de forstyrret af kæmpe passagerfly, der kommer så tæt på, at de kan se helt ind ad vinduerne.

De har boet i huset i 28 år og fortæller, at al røgen fra flyene tvinger dem til at gå ud hele dagen i stedet for at være i deres hjem.

Der er ifølge familierne fly i gang fra klokken seks og morgenen til klokken elleve om aftenen.

Alex og June Carr føler slet ikke, at de kan være i deres have længere tid ad gangen grundet røgen og lugten. Foto: Ritzau Scanpix
Alex og June Carr føler slet ikke, at de kan være i deres have længere tid ad gangen grundet røgen og lugten. Foto: Ritzau Scanpix
 

Opdagede fly i baghaven
Janet Marchant fortæller, at det har stået på siden november 2017, hvor hun endda åbnede vinduet og sagde til sin partner:

- Der er fandeme et fly i vores baghave.

Hun mener, at de høje lyde og lugtene har gjort det uudholdeligt for hende at bo i sit hjem, og at de voldsomme tilstande har gjort hendes partner syg.

Hver tyvende minut er der ifølge hende afbrydelser af fly.

- Du kan ikke have en samtale i haven med nogen som helst, fordi du ikke kan høre, hvad de siger. Og når vi er indendørs med døren lukket, bliver vi nødt til at sætte det, vi ser i fjernsynet på pause, til flyene er fløjet forbi.

Janet Marchant er også bekymret for, om det betyder, at værdien på hendes hus vil falde.

- Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre mere. Jeg føler, at jeg har gjort alt.

Flere naboer er enige i, at lyden og lugten fra flyene er meget generende for beboerne.

- Lugten er virkelig uacceptable. Nogle gange er det som om, at du kan smage det, fortæller Alex Carr.

Ifølge lufthavnen selv har man undersøgt alle klager, men har ikke fundet, at der har været grund til at gøre mere ud af sagen.

163 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere