Fandt forsvundet hund på øldåse

Hazel var væk i tre år - så dukkede hun op på en øldåse og blev genforenet med sin ejer

Foto: The Motorworks Brewing
Foto: The Motorworks Brewing

Noget så usædvanligt som en dåseøl har været med til at genforene en forsvundet hund og dens ejer. Og det på trods af, at hunden faktisk var forsvundet i tre år, og ejeren Monica Mathis var flyttet til en helt anden stat i USA.

Dramaet tog sin begyndelse for tre år siden, da hunden Hazel pludselig forsvandt fra Monica Mathis’ have i Iowa. En større eftersøgning blev sat i værk, men hunden var som sunket i jordet.

Tiden gik, og Monica opgav at finde sin hund. Til sidst flyttede hun til Minnesota. Her kunne historien så være sluttet, hvis det ikke var fordi, hun en dag pludselig så et fotografi af hendes hund på en øldåse.

- Gosh, jeg tænkte, at det ligner min hund, fortæller Monica Mathis til TV-stationen KSTP.

Bryggeriet, The Motorworks Brewing i Florida, var gået med til at bringe fotos af en række ejerløse hunde i dyreinternater på deres øldåser for at hjælpe med sponsoreringen. Og måske også finde en kærlig ejer til en af hundene.

Ideen lykkedes over al forventning. For efter at have forevist en række fotos af Hazel til dyreinternatet, fik hun sin gamle hund udleveret.

- Jeg har ingen ide om, hvordan hunden er endt i Florida, siger Monica til KSTP.

De to venner er nu genforenet, og de har sammen ligefrem kunnet fejre Hazels syv års fødselsdag.

29 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere