Fandt orm i kvindes hals

Den japanske kvinde havde spist råt kød

Foto:  The American Society of Tropical Medicine and Hygiene.
Foto: The American Society of Tropical Medicine and Hygiene.

En japansk kvinde har fået fuld valuta for pengene, efter at hun tog på hospitalet med ondt i halsen.

Lægerne på Tokyo's St. Luke's International Hospital fandt nemlig en 3,8 centimeter lang og sort orm  i kvindens ene mandel. Krabaten blev ifølge TV-stationen CNN halet ud fra sit gemmested med en tang.

En DNA test afslørede, at ormen var en parasit.

Kvinden havde fem dage forinden spist sashimi, der består af tyndtskårne skiver af råt kød.

Kvindens blodprøver var normale, og hun fik det hurtigt bedre, efter at ormen var fjernet.

Parasitter findes også i rå fisk eller fisk, som ikke er kogt nok. Efter at det også er blevet særligt populært at spise sushi i vestlige lande, er antallet af tilfælde, hvor folk bliver angrebet af parasitter, stigende.

 

 

86 kommentarer
Vis kommentarer