Fantastisk regnbue viste sig på himlen over London Bridge: Et symbol på håb

Den utrolige regnbue, der viste sig over London Bridge et par dage efter terror-angrebet, er nu på de sociale medier blevet et symbol på håb

Her kan man se den fantastiske regnbue, der for nylig blev set på himlen over London Bridge, og som nu er blevet et symbol på håb i storbyen London. (Foto: londonfromtherooftops)
Her kan man se den fantastiske regnbue, der for nylig blev set på himlen over London Bridge, og som nu er blevet et symbol på håb i storbyen London. (Foto: londonfromtherooftops)

En helt utrolig regnbue viste sig på himlen over London Bridge et par dage efter det voldsomme terror-angreb mod London.

London Bridge var det første terror-mål for de tre terrorister, der pløjede uskyldige mennesker ned med en varevogn, før de fortsatte til et nærliggende kvarter, hvor de bevæbnet med lange knive angreb folk på diverse barer i kvarteret, før de blev skudt af politiet.

Mange mennesker på de sociale medier har lagt flotte billeder ud af den farverige regnbue, der hurtigt på de sociale medier blev døbt 'regnbuen af håb'. Men det hidtil bedste billede af regnbuen blev faktisk først lagt ud her til morgen af James Burns, der offentliggjorde billedet på sin instagramprofil  'londonfromtherooftops' og hurtigt fik utroligt mange likes for det usædvanligt smukke billede.

Til billedet har James Burns skrevet:

- Jeg ville faktisk have kaldt mit billede noget helt andet, men da jeg kom hjem i går aftes opdagede jeg, at aften-regnbuen over London allerede var blevet døbt af folket som 'Regnbuen af håb'. Det er et meget passende navn af regnbuens gribende placering. Jeg tog billedet fra The Barbican. Og herfra så det ud, som om regnbuen udsprang fra hver sin side af London Bridge.

- Regnbuen var ikke på himlen i særlig lang tid, fordi skyerne hastigt bevægede sig over himlen på grund af den voldsomme vind. Men dens korte tilsynekomst vil leve længe i mine minder. Det var en helt speciel regnbue.

Der har angiveligt været flere regnbuer over London siden terror-angrebet. Men se herunder, hvordan folk i London har beskrevet netop den regnbue, de har set for nylig.

 

 

 

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere