Far deler billede af søn: Årsagen er hjerteskærende

- Jeg var knust, for du forbereder dig aldrig på 'hvad nu hvis', fortæller han

Foto: Robert Selby.
Foto: Robert Selby.

Da amerikanske Robert Selby blev far for første gang i oktober 2013, håbede han inderligt - ligesom alle andre forældre - at hans lille søn var sund og rask.

Men da den lille familie var klar til at forlade hospitalet, opdagede lægerne, at sønnen Chase havde en medfødt hjertefejl kaldet Steno-Fallots tetralogi.

- Jeg var knust, for du forbereder dig aldrig på 'hvad nu hvis'. Du forbereder køn, baby shower, alt positivt. Men du forbereder dig aldrig på, at dit barn har en defekt, eller at der er noget alvorligt galt med ham, fortæller Robert Selby til ABC News.

Ifølge U.S Department of Health and Human Services bliver fem ud af 10.000 spædbørn født med sygdommen, og Chase brugte sine tre første måneder på hospitalet, hvor han blandt andet blev opereret i sit hjerte.

Da han endelig blev udskrevet, fik han indopereret en sonde, eftersom han ikke kunne spise selv. Det var vigtigt for Robert Selby at understrege over for sønnen, at han ikke var anderledes, bare fordi han havde røret.

En gang om året limer Robert Selby derfor en sonde på sin mave og tager et billede sammen med sønnen for at vise ham sin solidaritet.

- Sidste år spurgte han: Far, hvorfor har jeg en sonde, og du har ikke en? Jeg sagde: Hør søn, det er kun superhelte, der har et rør. Det er din specielle egenskab. Du er mit super-barn, siger Robert Selby til ABC News.

Treårige Chase er i dag selv i stand til at indtage føde om dagen og bruger nu kun røret om natten.

Læs og om den enlige mor, der mødte op til far-arrangement på skolen forklædt som mand.

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere