Far dømt for at hacke søns børnehave

Skal betale 10 dagsbøder: Fandt sikkerhedshul i intranet

Sådan ser man ud, når man har hacket sin søns børnehave (Foto: Privat)
Sådan ser man ud, når man har hacket sin søns børnehave (Foto: Privat)

Henrik Høyer er 43 år gammel, kommer fra Køge og er dømt for at hacke sin søns børnehave.

I går blev han nemlig kendt skyldig i hacking og fik 10 dagbøger på 500 kroner per styk, efter IT-firmaet Infoba havde meldt ham til politiet.

- Det korte er jo, at jeg er blevet dømt for at have hacket systemet, men de andre tiltaler om, at jeg havde ødelagt data, blev jeg kendt uskyldig i, siger Henrik Høyer.

Henrik Høyer havde lavet en pop-up-boks, hvor der stod 'Ring til Infoba og sig, at jeres nye intranetløsning er blevet hacket', efter han havde fundet sikkerhedshuller i hans søns børnehaves IT-systemer, der altså bliver udbudt af Infoba.

Sikkerhedsproblemer
Ifølge it-mediet Version 2 gemmer systemet blandt andet på informationer om børnenes fravær samt mere følsomme personoplysninger om børnenes allergier og sygdomme.

Det var på den baggrund, at Henrik Høyer blev bekymret for it-sikkerheden, når han skulle indtaste disse oplysninger om sin søn.

Derfor valgte han at teste, om systemet nu også var sikkert – hvilket han kunne konstatere ikke var tilfældet.

Sikkerhedshullet bestod i, at man på simpel vis kunne ændre i et id-nummer i adresselinjen i browseren og dermed få adgang til personlige oplysninger om børn i systemet.

- Det irriterer mig, at man bruger tiden på, om jeg har gjort noget strafbart eller ej, i stedet for at gå hårdt efter Infoba, som har lavet de her systemer, lyder det fra Henrik Høyer.

Skulle have kontaktet medie
- Men er det ikke meget god skik, at man nøjes med at sige det til kommunen, børnehaven eller IT-udbyderen?

- Jo, men hvis jeg havde sagt det til alle mulige forældre, havde jeg gået over stregen. Jeg skrev det på en måde, så det poppede op på en computer nede i børnehaven, så det kun var dem, der arbejdede i børnehaven, der så det, svarer han.

- Men nu er du jo blevet dømt for at have begået nogle ulovligt. Så igen, havde det ikke været bedre at nøjes sige det til de ansvarlige?

- Jeg synes ikke bare, at jeg skulle sige det til Infoba, for det er dem, der har interesse i at fortie sagen. Jeg kunne have kontaktet et medie, men lige i situationen tænkte jeg ikke så langt og over konsekvenserne, siger Henrik Høyer.

155 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere