Far efterlyser britisk pige: Fremmed voksen rejser med 13-årig

Serena forlod forlod fredag morgen sit hjem for at gå i skole men er siden set i Eurostar-tog med kurs mod Paris eller Bruxelles

Den forsvundne, 13-årige skolepige Serena Alexander-Benson fra Wimbledon sydvest for London. Politiet frygter for hendes velbefindende. Foto: Politifoto.
Den forsvundne, 13-årige skolepige Serena Alexander-Benson fra Wimbledon sydvest for London. Politiet frygter for hendes velbefindende. Foto: Politifoto.

En stærkt bekymret far, Scotland Yard og Metropoltan Police efterlyser nu en 13-årig britisk pige, som efter alt at dømme er i selskab med en fremmed, ældre person i Belgien, Frankrig eller muligvis et helt tredje europæisk land.

Scotland Yard's talsmand udtrykker 'bekymring' for den efterlyste skoleelevs velbefindende.

Pigens navn er Serena Alexander-Benson. Hun har mørkblond hår bundet op i en hestehale og er spinkel af bygning.

Faren tog fredag omkring klokken otte afsked med Serina foran deres hjem i Wimbledon sydvest for London. Hun var klædt i en grøn skoleuniform og var angiveligt fast besluttet på at møde til første time i skolen Holy Cross.

Men hun ankom aldrig.

 

Det er officielt bekræftet, at den nu efterlyste pige kort efter passerede igennem paskontrollen ved Folkestone i Kent og steg ind i højhastighedstoget Eurostar. Hun skal have været sammen med en 'ældre person'. Om der er tale om en mand eller kvinde, fremgår ikke.

Eurostar kører igennem Euro-tunnellen og har på det europæiske kontinent endestation i Paris og Bruxelles.

ITV oplyser, at Serena Alexander-Benson aldrig tidligere har været efterlyst eller forsvundet. Hendes biologiske mor bor i Polen, og ifølge nyhedsmediet Mirror har hun på de sociale medier tryglet offentligheden om at hjælpe med at finde den forsvundne pige.

Skulle eb.dk-læsere på farten i udlandet have oplysninger om Serenas færden, er der mulighed for at kontakte efterforskerne hos Wandsworth CID på telefon (0044) 0202 276 2588. 

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere