Far og niårig datter dræbt i jagtulykke

En anden jæger forvekslede den 30-årige far og hans ni-årige datter med en hjort

Den kun 30-årige Kim Drawdy og hans niårige datter Lauren er blevet dræbt på selve Nytårsaftens dag i forbindelse med en jagtulykke, hvor far og datter blev forvekslet med en hjort.

Den forfærdelige jagtulykke skete i Colleton County nær byen Waterboro i staten South Carolina i USA, hvor et jagtselskab på fire, heriblandt den 30-årige far og hans datter forsøgte at snige sig ind på nogle hjorte i forbindelse med en jagt.

Det skriver flere medier heriblandt The Post and Courier , ABC4News og Metro

Far og datter var på hjorte-jagt, da ulykken skete. (Foto: Shutterstock)
Far og datter var på hjorte-jagt, da ulykken skete. (Foto: Shutterstock)

Retsmedicineren i Colleton County, Richard Harvey, har overfor The Post and Courier fortalt, at både far og datter døde på det sted, hvor de i forbindelse med jagt-ulykken blev skudt.

Til ABC4News har afdøde Kim Drawdys halvbror Benny Drawdy udtalt, at han aldrig vil komme sig over tabet af sin bror, fordi han var et så usædvanligt godt menneske.

Naboen Johnny Powell, der ofte lod far og datter jage på hans jord, har også udtalt følgende:

- Både far og datter elskede at gå på jagt. Og de havde en meget stærk tilknytning til hinanden, der blandet andet var begrundet i deres fælles kærlighed for naturen, fortæller Johnny Powell, der også tilføjer, at den ni-årige Lauren for første gang for 14 dage siden selv skød et rådyr.

Den ni-årige Lauren elskede at gå på jagt sammen med sin far Kim Drawdy. Det er ikke mere end fjorten dage siden, at hun nedlagde sit første rådyr i forbindelse med en jagt. (Foto: Privatfoto/Facebook)
Den ni-årige Lauren elskede at gå på jagt sammen med sin far Kim Drawdy. Det er ikke mere end fjorten dage siden, at hun nedlagde sit første rådyr i forbindelse med en jagt. (Foto: Privatfoto/Facebook)

Myndighederne i Colleton County er øjeblikket ved at efterforske jagtulykken. Talsmand David Lucas udtaler, at man endnu ikke har afsluttet efterforskningen. Derfor ønsker han ikke endnu overfor medierne at oplyse om far og datter var iført de obligatoriske orange-veste, der er påkrævet i forbindelse med jagt.

Familiemedlemmer og venner til den afdøde far og hans datter har i øvrigt startet en indsamling på Facebook for at samle penge ind til omkostningerne i forbindelse med bisættelsen af far og datter.

1 af 3 Far og datter var på hjorte-jagt, da ulykken skete. (Foto: Shutterstock)
2 af 3 Den ni-årige Lauren elskede at gå på jagt sammen med sin far Kim Drawdy. Det er ikke mere end fjorten dage siden, at hun nedlagde sit første rådyr i forbindelse med en jagt. (Foto: Privatfoto/Facebook)
3 af 3 
132 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere