Far og søn vandt seks millioner på afdød farfars kupon

En far og en søn fra Kalundborg blev i weekenden mangemillionærer på en Lotto-kupon med en helt speciel historie

En Lotto-kupon købt hos Kvickly, Elmegade, i Kalundborg blev i lørdags 6.063.636 kroner værd. De heldige ejere er en far og en søn. Og Lotto-kuponen har en særlig historie for dem. Det skriver danskespil.dk.

- Da min farfar døde for lige over 10 år siden, så fandt min far, da han ryddede op, to LynLotto-kuponer. De var stukket ind i en bog, fortæller sønnen til danskespil.dk.

- Siden da har vi spillet de tal, som var på kuponerne, hver uge. Så jeg kan ikke undgå at tænke, at pengene er en gave fra ham. Selv om jeg selvfølgelig godt ved, det ikke er rationelt, fortsætter han.

Kvinden her vandt for tre uger siden Danmarkshistoriens største Lotto-gevinst på 315 millioner. (Foto: Jacob Jørgensen) Samfund - 13. mar. 2015 - kl. 12:08 Historiens største Lotto-gevinst: Sådan bliver pengene brugt

Det var faren, som søndag formiddag tjekkede kuponerne. Han ringede straks til sønnen med den gode nyhed.

- Jeg sad i bilen, da han ringede og sagde, han havde en god overraskelse. Jeg kørte direkte over til ham, og så tjekkede vi ellers kuponen et par gange og sad og kiggede lidt på hinanden, griner han.

Samfund - 22. feb. 2015 - kl. 21:48 TV: Turen fra arbejdsløs til mangemillionær

Herefter skulle nyheden fejres:

- Min far tog et glas rosé. Jeg skulle køre, så jeg fik en porter – men selvfølgelig først da jeg kom hjem, smiler han.

Gevinsten bliver delt i to lige store dele mellem far og søn. Og begge steder skal den forsøde en i forvejen god dagligdag.

- Jeg vil have betalt gælden på huset og bilen af. Men ellers venter jeg med at lægge planer, til jeg rigtig har forstået nyheden, slutter han.

Her står kvinden, som ønsker at være anonym, med sin check på 315 millioner kroner. Foto: Rasmus Flindt Pedersen. Samfund - 22. feb. 2015 - kl. 13:19 Multi-millionær lottovinder: Først køber jeg en Jeep

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere