Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Far truede femårig datter med kniv: Kommunen var advaret, men 'sagsbehandler var på ferie'

Faren er nu sigtet for trusler på livet over for sin datter og flere andre i Tølløse på Sjælland

Sorø Kommune var for nylig blevet kontaktet og anmodet om akut at fjerne den femårige pige, der tirsdag aften blev truet af sin berusede far med en kniv på offentlig vej i Tølløse. Kommunen vurderede dog ikke, at der var behov for at fjerne pigen akut, ligesom pigens sagsbehandler i øvrigt var på ferie, så sagen måtte vente, lød det. Det skriver Sjællandske.

- Det er vurderet, at der ikke er grundlag for at anbringe X akut, skriver en af kommunens socialrådgivere i afslaget om at fjerne pigen fra faderen og uddyber længere nede i mailen, at sagen må vente til efter påske, da pigens faste sagsbehandler er på ferie, skriver Sjællandske.

Anmodningen om at fjerne pigen akut, kom ifølge Sjællandske på baggrund af en bekymret mor til datteren og en sag i Ankestyrelsen.

'Jeg slår dem alle sammen ihjel'
Ifølge politiet truede den 50-årige far datteren med en kniv på Vestergade i Tølløse mellem klokken 20 og 21 tirsdag.

- Han tog en kniv frem og holdt den op mod sin 5-årige datter samtidig med han sagde noget i retning af, at 'jeg slår dem alle sammen ihjel'. Et vidne fik afværget, at der skete yderligere, og manden gik fra stedet med pigen, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Efterfølgende truede den berusede far flere mennesker med kniven ved en forretning, og politiet har også mistanke om, at han har været voldelig over for sin datter. Det er uvist, hvor mange personer manden har truet, men ingen er ifølge politiet blevet ramt af kniven.

Politiet fandt senere på aftenen pigen og hendes far i en lejlighed i Tølløse. Faren blev anholdt og sigtet for trusler på livet, men er i dag blevet løsladt.

Den 5-årige pige blev efter anholdelsen anbragt hos en plejefamilie gennem Sorø Kommune.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen