Farlig bakterie løs igen: Lidl tilbagekalder ny fødevare

Flødestuvet spinat kan indeholde listeria og tilbagekaldes. Det er anden dag i streg, en vare tilbagekaldes

Nu tilbagekalder Lidl frossen Freshona flødestuvet spinat. Foto: Linda Johansen
Nu tilbagekalder Lidl frossen Freshona flødestuvet spinat. Foto: Linda Johansen

Der er grund til at gå indholdet i fryseren efter med en tættekam, for Lidl tilbagekalder nu for anden dag i streg en vare på grund af mistanke om listeria.

Der er tale om frossen Freshona flødestuvet spinat.

Produktet er solgt i butikker landet over, oplyser fødevarevirksomheden Lidl i en pressemeddelelse.

Både Coop Danmark og Lidl kaldte torsdag dybfrosne ekstra søde majs tilbage på grund af mistanke om listeria.

Se også: En død af listeria: Nu tilbagekaldes flere majs

I Danmark er i alt fire personer blevet smittet med listeria, og en er død.

Listeriabakterier kan være sundhedsskadelige, hvis produktet ikke koges, før det indtages.

Forbrugere rådes til at levere de pågældende varer tilbage til butikken eller smide dem ud.

I alt er 47 personer i Europa blevet smittet med listeria. Heraf er ni personer døde. Det oplyser EFSA, der er et europæisk fødevareinstitut, som rådgiver EU-systemet om den nyeste viden.

ESFA har undersøgt sagen i et år og siger nu, at udbruddet af listeria sandsynligvis stammer fra frosne majs fra Ungarn.

67 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere