Ved du noget? Har du oplevet dårlig hygiejne på danske sygehuse? Send en mail til 1224@eb.dk.

Med jævne mellemrum bliver hundredvis patienter på landets hospitaler ramt af den berygtede roskildesyge. Patienter, som i forvejen er sårbare, bliver ramt af bakterier, der smitter gennem små vanddråber, der indeholder mikroorganismer fra afføring og opkast.

Disse frygtede sygehus-epidemier udløser pludselig kvalme, opkastninger, mavesmerter og voldsomt diarré, der først og fremmest giver betydelige ulemper for den enkelte, men i høj grad også for samfundet, fordi patienterne skal være indlagt længere – og personalet bliver sygemeldt.

Buffet ved lokummer
Derfor kunne nogle måske tro, at eksempelvis sygehusene i Roskilde og Køge derfor omgående sørgede for at løse problemet, da Fødevarekontrollen allerede i begyndelsen af 2015 begyndte at kritisere, at patienternes mad-buffet ikke skulle stå lige uden for toiletterne på gangene.

Professor om sygehusegriseri: Det her er farligt

- Fade med kartofler og kød står uden emballage. Der er toiletter uden for-rum langs hele gangområdet, skriver Fødevarekontrollen, som forklarer, hvorfor det ikke går:

- Luften bliver spredt fra toiletrummet. Ved brug af toilettet dannes der luftbårne vanddråber, aerosoler, som kan indeholde for eksempel norovirus (roskildesyge, red.), står der i den omfattende sag, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

Modsat for eksempel små pizzeriaer, som typisk prompte makker ret og går i gang med at følge Fødevarekontrollens krav om at konstruere hygiejne-sluser til toiletterne, gik førnævnte sygehuse i stedet i krig med Fødevarestyrelsen.

Det skete ved, at man klagede til Fødevareministeriet. Og det blev en langstrakt ankesag, som først blev afgjort for nylig med et stort nederlag til sygehusene:

Patienternes mad skal ikke serveres lige uden for toiletterne, fastslog ministeriets jurister, som såre underkendte sygehus-ledelsens argumenter.

Dokumentation fra klagesagen:
 

roskilde_koege_klagesag.pdf

Risiko for få Roskildesyge andre steder
Det fremgår af akterne, at ledelsen hævdede, at den slet ikke forstod formålet med at have forrum. Man argumenterede med, at det ville være dyrt at ændre praksis, og samtidig forsøgte man at legitimere sin servering af mad uden for toiletterne ved at fremføre, 'at der på et sygehus er mange andre smitteveje for norovirus’.

'Dette forhold (at smitterisiko findes andre steder, red.) ændrer ikke på Fødevarestyrelsens opfattelse af sagen', fastslår styrelsen.

Toiletnær servering fortsatte
Og mens klagesagen har stået på, er den risikable praksis fortsat. Så sent som for en måned siden afslørede Fødevarekontrollen på Roskilde Sygehus, at:

'Der foregår buffet-servering på en hospitalsgang, som også er forrum til toilet.'

Fødevarekontrollen kritiserede ved samme kontrolbesøg på sygehuset i Roskilde, at den var helt gal med procedurerne for opvarmningen af suppe. Og har man ikke styr på den slags, kan det gå helt galt.

Mange læsere husker formentligt stadig tragedien for godt to år siden på Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, hvor tre patienter omkom, fordi ledelsen ikke havde sikret, at personalet opvarmede suppe tilstrækkeligt. Dermed overlevede listeria, så suppen blev dødelig

 Ny listeria-skandale: Tre døde af hospitals aspargessuppe

Sygehus-direktionen beklagede dybt og lovede, at nu kom der styr på alt – hvilket også var et strengt og aldeles ufravigeligt krav krav fra omverdenen.

Men direktionen brød sit løfte.

Ekstra Bladets research viser, at sygehusene i Odense og Svendborg – efter dødsfaldene – mindst 30 gange har fået Fødevarekontrollens kritik – herunder fem bøder – for ikke have styr på de lovpligtige procedurer, der først og fremmest skal sikre patienter mod at blive syge af mad.

Fortsat svigt
Mange af de kritiske kontrolrapporter afslører altså, at personalet efter listeria-skandalen stadig ikke har fulgt anvisninger om, at de eksempelvis skulle notere madens temperaturer for dermed at give overblik over, hvornår den er gal – for så at kunne rette op og forebygge udvikling af sygdomsudbrud.

Faktisk har nogle afdelinger på de fynske sygehuse flere gange efter listeria-sagen lovet at begynde at notere temperaturer – uden at gøre det. Og fordi de har undladt at gøre det, har heller ikke fødevaremyndighederne kunne få det fulde overblik over, hvordan det står til med mad-temperaturerne i Odense og Svendborg.

Dokumentation:

Læs hele kontrolrapporten her (Åbner som pdf)

Noget er dog beviseligt gået galt, når det kommer til temperaturer. Eksempelvis driver sygehuset i Odense sit eget minimarked, hvor også patienterne køber mad.

Temperatursvigt siden '11
I dette minimarked havde man hverken før, under eller efter listeria-tragedien – ja, faktisk ikke siden 2011 – orket at notere temperaturer på de letfordærvelige levnedsmidler.

Læs hele kontrolrapporten her (Åbner om pdf)

Om man havde målt madens temperaturer i disse år, kan ingen dokumentere – men sikkert er det, at da Fødevarekontrollen i fjor stak et termometer i kølemontren med kødpålæg, viste det 7,8 grader.

'Det indskærpes, at kødpålæg maksimalt må opbevares ved 5 grader’, skriver myndigheden, som advarer om, at sygdomsfremkaldende bakterier især i kød har bekymrende gode vilkår, når temperaturen er over de fem grader.

Også flere steder på Rigshospitalet i København fandt Fødevarekontrollen i fjor pålæg opbevaret ved for høje temperaturer.

Men noget er måske mere bekymrende på Riget.

Som det fremgår af billederne  afslørede Fødevarekontrollen nemlig for godt en måned siden, at det store centralkøkken, som producerer mad til tusindvis af patienter, var beskidt.

- Der er væsentlige mangler i den periodiske rengøring, lyder den diplomatiske formulering fra Fødevarekontrollen, som er skredet ind med hård kritik.

* * *

Overså bakterie-fyldt hakkekød

Det er ikke kun centralkøkkenet på Rigshospitalet, hvor man har svigtet. Centralkøkkenet på Aarhus Universitetshospital fik kort før jul i fjor en bøde på 10.000 kroner og en bidende sur smiley for at overse en rapport, hvor der blandt andet stod, at der var for mange bakterier i det hakkede oksekød.

- Vi har ikke opdaget afvigelsen, indrømmede hospitalet over for Fødevarekontrollen.

Over for Ekstra Bladet forklarer cheføkonoma Bente Sloth, at hospitalet får lavet de bakteriologiske analyser på et eksternt laboratorium.

- Hvis en grænseværdi er overskredet, er det markeret med rødt. I denne rapport var ingen røde tal, og derfor overså vi, at antallet af aerobe bakterier var forhøjet. Laboratoriet har efterfølgende forsikret, at det ikke sker igen, siger hun.

- Vi fik bøden, fordi vi burde have lagt mærke til et forhøjet tal alligevel. Efterfølgende har vi indført procedurer, der sikrer, at alt kød bliver anvendt hurtigt efter opskæring eller straks nedfrosset, lover hun.

Fødevarestyrelsen: Ledelsen bærer listeria-ansvaret

- Hospitalernes kunder er jo ofte svækkede af sygdom og derfor ekstra sårbare, eksempelvis over for en listeria- infektion eller roskildesyge, lyder det fra Ulrich Pinstrup, sektionsleder i Fødevarestyrelsen.

Han slår derfor fast, at det er uhyre vigtigt, at fødevaresikkerheden i hospitalskøkkener er være ekstremt høj.

Og det er ikke den enkelte medarbejder, som bærer hovedansvaret, siger han.

Det er hospitalernes ledelser, der har det primære ansvar for sikre, at medarbejderne i køkkenerne har styr på fødevaresikkerheden, forklarer han.

Han lover, at Fødevarekontrollen skrider ind med bøder eller indskærpelser, hvis det ikke er tilfældet.

- Viser vores kontrol, at hospitalerne ikke lever op deres ansvar, bruger vi de midler, vi har - sådan som vi har gjort i flere af de tilfælde, Ekstra Bladet beskriver, siger Ulrich Pindstrup.

Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus: Vi har haft udfordringer

Ekstra Bladet har bedt om et interview med ledelsen hos OUH, som står bag sygehusene i Odense og Svendborg. I stedet har en direktionens kommunikationsrådgiver sendt en mail med en udtalelses fra sygehusdirektør Peter Fosgrau:

- Vi tager Fødevarestyrelsens anvisninger meget alvorligt. Alle afdelinger har hele tiden været godkendt af Fødevarestyrelsen i forhold til rengøring, hygiejniske forhold, håndtering og opbevaring af fødevarer samt vedligeholdelse. Derfor kan vi konstatere, at medarbejderne hele tiden har håndteret fødevarerne rigtigt. Det område, hvor vi har haft udfordringer, er på dokumentation af vores registreringer og på risikoanalyse.

- Der er rigtigt mange medarbejdere på de mange afdelinger, som skal kende de administrative procedurer og krav. Det har vi arbejdet fokuseret på. Hospitalskøkkenet har været ude på samtlige afdelinger og vejlede i det korrekte administrative arbejde omkring hygiejne, og det seneste kontrolbesøg viser, at 50 ud af 52 afdelinger nu også har styr på papirarbejdet, svarer Peter Fosgrau.

Riget kan ikke afvise risiko

Lars Buhl, souschef i Servicecentret, Rigshospitalet:

- Da Fødevarekontrollen dukkede op 21. september, så det ikke ligefrem lækkert ud i jeres centralkøkken. Man bliver bekymret for patientsikkerheden, når maden bliver lavet under kår, der er uhygiejniske. Hvad tænker du?
- Vi har haft en elite-smiley hidtil, men så kom der en kontrol, hvor Fødevarestyrelsen fandt et par forhold, der ikke var i orden. Men det skal det selvfølgelig være, så der er lavet en handlingsplan for det. Der skal rettes op nu, og det sker nu.

- Ja, forhåbentligt. Men hvad tænker du om de sårbare patienters helbred, når maden bliver lavet under så uhygiejniske forhold?
- Det er jeg ikke fagligt klædt på til at svare på, men jeg har svært ved at forestille mig, at det skal være et problem, men jeg kan ikke fuldstændig afvise det.

Forleden godkendte fødevarestyrelsen køkkenet, som blev rengjort som lovet

Driftschef: Vi har mere fokus på andre smitteveje

Driftschef Johnny Lyngård Petersen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Køge:

- Fødevarestyrelsen anfører, at der kan være risiko for smitte ved at portionere på den måde, I gør i dag. Hvad tænker du om det?
- Nu er jeg er ikke infektionsmedicinsk specialist, men hospitalet med de kompetencer, der er, har ikke set det som en risiko – endsige haft nogle problemer i denne henseende.

- Hvorfor klagede I over afgørelsen?
- Det er ikke usædvanligt at have hvert sit syn på, hvordan regler tolkes. Vi har haft denne praksis i mange år, og derfor kommer det bag på os, at Fødevarestyrelsen tolkede reglerne sådan. Vi har hidtil ikke konstateret problemer med denne praksis. Der implementeres et nyt madkoncept om et års tid. Så sker tilberedningen og portionsanretningen i centralkøkkenet.

- Har I allerede fulgt Fødevarestyrelsens indskærpelse fra 2015?
- På de omtalte sengeafsnit er det løst, og for de øvrige vil vi gøre det så hurtigt, vi kan. Det tager nogen tid at screene alle sengeafsnittene for løsninger. Nogle steder er der slet ikke dette problem. Vi ser på, hvordan udportioneringen skal foregå, nemlig i tilstødende lokaler. Vi har lavet en løsning, så problemet bliver løst. Nu skal vi screene resten af hospitalet, og vi finder løsninger, siger Johnny Lyngård Petersen.

- I har fremført, at det ville være dyrt at begynde at håndtere maden på en anden måde. Hvorfor det?
- Med det kostkoncept, vi har i dag, er der arbejdsrutiner, der skal ændres, så det bliver mere tidskrævende. Så det er ikke uden omkostninger.

- Hvorfor argumenterede I med, at der på et sygehus er mange andre smitteveje for roskildesyge. Det lyder, som om I retfærdiggør denne praksis med toilet nær madportionering med, at der også er andre steder, hvor der kan ske smitte?
- Der ligger det i det, at der er andre smitteveje, vi har mere fokus på – eksempelvis håndhygiejne – for smitte kommer ikke kravlende gennem en toiletdør 20 meter fra, hvor der serveres mad.

- Jo, men der jo tale om ganske få meter?
- I nogle tilfælde er dette korrekt, men jeg har ikke den faglige ekspertise til at gå nærmere ind i det infektionshygiejniske.

- Men jeg går ud fra, at hospitalet har vurderet, at der ikke er nogen risiko, siden I har haft og har denne praksis?
- Korrekt. Selvfølgelig siger vi ikke noget, uden at vi har noget sagligt at have det i. Nu er der kommet en afgørelse, og den følger vi, lover driftschefen.