Farlig ukrudtsbrænder tilbagekaldes: 'Kan koste menneskeliv'

Sikkerhedsstyrelsen advarer nu om ukrudtsbrænderen af mærket Adano

Vær opmærksom på dette (Video: Sikkerhedsstyrelsen)

Har du købt en Adano ukrudtsbrænder med vogn i Harald Nyborg i 2017, skal du straks stoppe med at bruge den og levere den tilbage til butikken.

I værste tilfælde kan den nemlig være livsfarlig.

Sådan lyder advarslen fra Sikkerhedsstyrelsen.

- Ukrudtsbrænderen er farlig. Har man købt den, skal den straks leveres tilbage til butikken. Man skal under ingen omstændigheder bruge den, advarer chefkonsulent i Sikkerhedsstyrelsen Arne Hosbond og tilføjer:

- Vores undersøgelser har vist, at selv med værktøj er det nærmest umuligt at spænde gevindet hård nok fast til, at det er tæt. Utætheder medfører risiko for brandfare og i sidste ende eksplosion.I værste fald kan det koste menneskeliv.

Se, hvor galt det kan gå
Det, der gør ukrudtsbrænderen farlig, er, at der siver gas ud af den, selvom man har samlet den, som der står i brugsanvisningen.

Efter de første to ukrudtsbrændere blev tilbagekaldt op mod pinse, har Sikkerhedsstyrelsen fået en del henvendelser fra bekymrede forbrugere. Derfor har styrelsen nu lavet en video, som tydeligt viser, hvad der er galt med brænderen.

Videoen kan ses ovenfor og på Sikkerhedsstyrelsens Facebook her.

Salgsforbud udstedt
Brænderen med bestillingsnummeret 9097 er solgt i Harald Nyborgs butikker over hele landet.

Der er udstedt et salgsforbud på produktet, og importøren har fået et påbud om at tilbagekalde brænderen fra forbrugerne.

Tilbagekaldelsen betyder, at forbrugere, som har købt ukrudtsbrænderen i Harald Nyborg fra den 1. januar 2017 og frem til i dag straks skal stoppe brugen og levere den tilbage til butikken, oplyser Sikkerhedsstyrelsen.

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere