Farligt vejr i nat: Så tæt bliver tågen

DMI advarer om, at der kommer tåge og flere steder i landet kan det føre til en sigtbarhed på under 100 meter

Pas godt på i trafikken. Tågen kan godt gå hen og blive meget tæt. (Foto: Jens Dresling)
Pas godt på i trafikken. Tågen kan godt gå hen og blive meget tæt. (Foto: Jens Dresling)

DMI har her til aften udsendt et varsel om, at der er i nat og i de tidlige morgentimer kan være tæt tåge med en sigtbarhed på under 100 meter i de fleste steder af landet.

Men allerede her til aften, er der steder, hvor man skal være særligt varsom, når man spænder selen og kører ud i nattemørket.

- Jeg har observationer om tæt tåge nede på Sydsjælland det vil sige, at der er en sigtbarhed på under 100 meter. Flere andre steder i landet er der lige nu en sigtbarhed på 300 til 500 meter, siger vagthavende på DMI Anja Bodsholdt til Ekstra Bladet.

I nat rammer den tætte tåge flere steder i landet. DMI har indtil videre varslet om, at hele Fyn og Sjælland kan blive ramt. I Jylland er der også risiko for tæt tåge de fleste steder. Dog ser det ud til, at nordligste og sydvestlige Jylland slipper udenom.

- Der vil være risiko for tæt tåge i de fleste steder i landet. Det vil også kunne sætte sig på vejbanen, så vi kan også risikere, at det bliver glat, siger Anja Bodsholdt fra DMI.

Hvis man skal tidligt på arbejde skal man også være forsigtig, men senere på formiddagen skulle det gerne klare op.

- Det skulle gerne blive fra omkring frysepunktet og op til tre grader, siger Anja Bodsholdt fra DMI

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere