Fart sjældent skyld i ulykker her: Alligevel blitzer de løs

Selvom politiet i København ikke mener, at fart i nævneværdig grad er skyld i ulykker, er det landets heftigst kontrollerede kommune

Selvom Københavns Kommune er den mest kontrollerede i hele andet, så er der ikke et problem med fart, lyder det fra politiet. Foto: Mogens Flindt
Selvom Københavns Kommune er den mest kontrollerede i hele andet, så er der ikke et problem med fart, lyder det fra politiet. Foto: Mogens Flindt


poma-sort-bg.pngEkstra Bladet Special er et kvalitetsstempel. Det er et nyt varemærke for vores allerbedste og mest grundige journalistik. Jeg synes, du skal læse med. Det handler om dit og din nabos liv. I denne Special sætter vi fokus på politiets pengemaskine: Fotovognene.

I hele 5160 timer holdt en fotovogn med kameraet tændt i Københavns Kommune i 2017. Det selvom at for høj fart ifølge politiet selv i meget lille omfang fører til uheld i kommunen.

Det viser aktindsigter, Ekstra Bladet har fået i bl.a. politiets placeringer af fotovogne i år 2016 og 2017 samt trafikanalyser i de enkelte politikredse.

'Det er dog vurderingen, at bilernes hastighed ikke er en hyppigt forekommende årsag til trafikulykkerne i København, men at det snarere drejer sig om manglende opmærksomhed, overblik og forudseenhed', skriver Københavns Politi i sin trafiksikkerhedsanalyse for 2017.

Lignende formuleringer bruger Københavns Politi, der dækker kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby, i deres analyser i 2016, 2015 og 2014.

Stigende kontroltryk
Selvom Københavns Politi altså understreger i sine analyser, at hastighed ikke er synderligt relevant i forhold til at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne, stiger kontroltrykket med fotovogne i Københavns Kommune fra 2016 til 2017.

Fra at være den næstmest kontrollerede kommune i 2016, indtog København førstepladsen sidste år med 2000 timers kontrol ned til Aalborg Kommune på andenpladsen.

Se også: Bilister: Fotovogne er en pengemaskine

Kunne Esbern Møller, vicepolitiinspektør i Københavns Politi og bl.a. ansvarlig for ATK-indsatsen, selv bestemme, ville han da også gerne gøre indsatsen anderledes.

- Hvis jeg ikke skulle skele til ansættelsesforhold og kunne veksle mellem, hvor jeg skulle bruge mine ressourcer, så ville jeg objektivt set mene, at vi skal have fokus på uopmærksomhed og ikke nødvendigvis på fart. For ATK-måleren kan ikke måle, om man overser en vigepligt, er for frisk i et højresving, eller om folk taler i telefon.

- Når det er sagt, så har vi problemer med hastighed enkelte steder, for eksempel på Øresundsforbindelsen, så der vil det give god mening at kontrollere.

Det er da heller ikke Københavns Politi, der selv afgør, hvor mange fotovogne de skal have i deres politikreds. Det er i stedet Rigspolitiet, der udstikker de overordnede rammer.

Disse krav stiller Rigspolitiet til politikredsene

Tidligere satte Rigspolitiet udover fordelingen af fotovogne også krav til, at kredsene minimum skulle måle 1000 timer per fotovogn om året. Men det krav er blevet fjernet. Københavns Politi har dog, ligesom flere andre politikredse, Ekstra Bladet har været i kontakt med, valgt at videreføre Rigspolitiets tidligere krav om, at hver fotovogn eller ansat, der er tilknyttet fotovogne, mindst skal måle 1000 timer om året.

I stedet for kravet om måletimer,har Rigspolitiet i 2017 og 2018 stillet krav om, at kredsene skal udpege 6-8 strækninger, hvor der er mange uheld, og der generelt køres for stærkt. I 2017 blev der i alt udpeget 77 af disse veje, og her skal politikredsene opstille mål for, hvor meget de vil nedbringe hastigheden.

Rigspolitiet oplyser til Ekstra Bladet, at kredsene på de 77 strækninger generelt er lykkedes godt med at få sænket hastigheden i 2017.

Det er ifølge Rigspolitiet lykkedes at nå målene på syv ud af ti landeveje og otte ud af ti veje. Det er politikredsene, der selv bestemmer, hvad målet på de enkelte veje skal være.

Over fire gange så mange dræbte
At fart i meget lille grad er skyld i alvorlige ulykker i København, underbygges af en opgørelse fra Rådet for Sikker Trafik. 'Kun' 20 personer er omkommet på grund af fart i Københavns Politikreds fra år 2011-2015, konkluderer rådet på baggrund af data fra Vejdirektoratet.

Det gør kredsen til den, hvor tredjefærrest er blevet slået ihjel på grund af fart - kun i Københavns Vestegns Politikreds og på Bornholm er færre blevet dræbt.

Til sammenligning er den 'farligste' kreds på grund af fart Midt- og Vestjyllands Politikreds med 91 dræbte.

Midt- og Vestjylland er da også her, hvor der i 2017 i alt er målt flest timer med fotovogne, nemlig 12.457 timer. I København er der til sammenligning målt 5.732 timer, svarende næstfærrest på landsplan.

52 gange større
I forhold til indbyggertal er de to politikredse nogenlunde sammenlignelige, da der kun bor 197.000 flere i København, men i forhold til areal er det en anden historie. Midt- og Vestjyllands politikreds er nemlig 52 gange større end København. Så selv om de kontrollerer dobbelt så mange timer, er der kun 1,3 times kontrol pr. kvadratkilometer i Midt- og Vestjylland, mens der er hele 32 timers ATK-kontrol pr. kvadratkilometer i Københavns i 2017.

Politichef: - Der tror jeg, at jeg vil vende den om

Københavns Kommune er den kommune, hvor der er kontrolleret flest timer. Hvad er det, der gør Københavns Kommune så farlig?

- Her må jeg sige, at det er væsentligt for mig, at det er politikredsene, der suverænt bestemmer, hvordan de disponerer og planlægger ATK-indsatsen. Så jeg har intet at gøre med, hvordan og hvorledes Københavns Politi anvender deres ATK-biler, udover at jeg opstiller den overordnede ramme (bestemmer hvor mange ATK-biler, hver kreds skal have, red.). Og her er fordelingsnøglen, der bruges til at fordele ATK-vognene, ændret i marts 2018, så nogle ATK-vogne er flyttet vestpå, siger Erik Terp, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Er vi enige om, at fordi der sker mange uheld på en vej, er det ikke ensbetydende med, at der bliver kørt for stærkt?

- Ja, det er korrekt.

Det er interessant, fordi Københavns Politi skriver i sine trafikanalyser, at hastighed ikke er nogen hyppig årsag til ulykker i deres kreds. Hvad tænker du om det?

- Det tror jeg, Københavns Politi skal svare på. Men det eneste mål med ATK er ikke at nedbringe antallet af uheld, det er også at sikre, at bilister respekterer hastighedsgrænsen, og at man skaber tryghed for borgerne.

Når politiet der, hvor man kontrollerer allermest med ATK siger, at uheld her ikke skyldes hastighed, synes du så ikke, det er mærkeligt?

- Der tror jeg, at jeg vil vende den om og sige: Hastighedsreduktion giver færre uheld, og ATK-vognene hjælper til at reducere hastigheden, og det giver færre uheld. Og så skriver de også mange bøder i København, så mange kører for stærkt.

 Så selvom hastighed ikke er skyld i ulykker, så kan det godt give mening at kontrollere meget med ATK?

- Jeg tror ikke, vi kommer det meget nærmere, end at jeg vil sige, at hastighed er et væsentligt element i næsten alle ulykker.

I Midt- og Vestjyllands politikreds er der 1,3 kontroltime pr. km2, det laveste i landet, mens der i Københavns politikreds er 32 kontroltimer pr. km2. Hvad tænker Rigspolitiet om, kredsen med flest dræbte pga. fart har færrest kontroltimer ift. sin størrelse?

- Det er ikke korrekt, at Københavns politikreds har det højeste antal kontroltimer på landsplan. København har det næstlaveste antal kontroltimer i landet. Kun Bornholm har færre kontroltimer. Du opgør også kontrolindsatsen i forhold til kredsens areal. Det er en meningsløs opgørelsesmetode. Arealet har i sig selv ikke noget med færdselssikkerheden at gøre. Derfor forholder vi os ikke til dine beregninger. 

– ATK-vognene er fordelt efter en model, som tager hensyn til trafikmængden og dels til antallet af personskadeuheld. De to forhold vægtes lige, og de er begge relevante forhold at tage i betragtning ved fordeling af vognene. Dermed tager fordelingen hensyn til både aktivitetsniveauet i politikredsen og til uheldene i politikredsen.

139 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere