Farvel sol og sommer: Hagl og torden på vej

Regn, blæst, torden og hagl står på vejrmenuen de kommende dage. Næste uge bliver bedre, forudser DMI

Ifølge DMI er det svært at forudse, hvori landet der kommer mest hagl og torden. Foto: Kenneth Meyer
Ifølge DMI er det svært at forudse, hvori landet der kommer mest hagl og torden. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Solrige dage på stranden med tæerne i vandkanten og en is i hånden føles allerede som længe siden, når man ser prognoserne for de kommende ugers såkaldte sommervejr.

Her er sol og varme skiftet ud med regn og torden.

- Det er klassisk, dansk sommer med byger, der kommer og går. Lige nu kan vi se, at regnbygerne danner regn og torden over hele landet, siger Klaus Larsen, vagthavende meteorolog ved DMI.

Et lavtryk, der passerer nord over, gav blæst i går og mere blæst i dag. Først i morgen, tirsdag, ser den kraftige vind ud til at aftage.

- Det er en lille hidsig sag, der ødelægger vores sommervejr. Vi skal lige leve med det i dag, så ser det ud til at blive mere stabilt i morgen, siger Klaus Larsen.

Under 20 grader
En nordvestenvind sørger for, at der i hvert fald ikke er kamp om pladserne på landets strande og havnefronte.

- Temperaturerne ligger på mellem 15 og 20 grader, men det føles ekstra koldt på grund af vinden. De kraftigste vindstød er i Nordjylland. Her kan der være vindstød af stormstyrke. Men resten af landet vil også få pæne vindstød.

- Der er godt med sus i skørterne, siger Klaus Larsen.

Ifølge DMI er det svært at forudse, hvori landet der kommer mest hagl og torden.

- Det er umuligt at beregne. Der er godt gang i bygerne i Jylland her fra morgenstunden, mens Sjælland lige har en pause. Til gengæld kan vi se, at der er kraftige byger på vej til Bornholm, lyder det fra meteorologen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I næste uge bliver det bedre vejr. Foto: Kenneth Meyer
I næste uge bliver det bedre vejr. Foto: Kenneth Meyer

Solen får vi kun at se i glimt de næste dage, men hen mod weekenden klarer det op.

- Der kommer lidt eller nogen sol resten af ugen. Det bliver ikke skyfri himmel med sådan en vestenvind, men mere blomkålsskyer med byger, siger Klaus Larsen og tilføjer:

- Det ser ud til, at vi får bedre vejr i næste uge.

66 kommentarer
Vis kommentarer