Det er let at kløjes i datoerne for, hvornår de forskellige ting må genåbne - herunder er et overblik over de ting, vi ved på nuværende tidspunkt
Torsdag præsenterede statsministeren planen for fase 2 af genåbningen. Her kom hun blandt andet ind på planen for uddannelsesstederne. Video: Tariq Mikkel Khan
Følger SamfundFølg Samfund
Dags dato, 11. maj, 18. maj eller først til august? Hvordan var det nu lige med badmintonklubben, cafébesøget og forsamlingsforbuddet?
Der er mange spørgsmål og mange datoer at holde styr på i forbindelse med genåbningen af det danske samfund, der har kørt på nødblus siden statsminister Mette Frederiksen (S) 18. marts 2020 lukkede det ned i forsøget på at overhale coronapandemien indenom.
Aftalen om genåbning faldt på plads i går, 7. maj 2020, hvor først genåbningsplanen for fase to blev fremlagt af statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i haven ved Marienborg klokken 19.00.
Herefter gik hun og de øvrigt partileder tilbage til forhandlingsbordet og fik lukket planen for fase tre og fire klokken et i nat.
Ekstra Bladet er i besiddelse af aftaledokumentet med planerne.
Dem kan du få et overblik over herunder:
Fase 2:
Gældende løbende fra dags dato til 18. maj:
De ældste skoleelever - 18. maj
Eleverne i 6.-10. klasse kan efter to måneders fravær vende tilbage til skolebænken 18. maj.
Ansatte og elever skal vaske hænder eller spritte af ved ankomst til skole, mellem forskellige opgaver, og når de ansatte skifter mellem klasser og stuer.
Der skal holdes mindst én meters afstand i skolerne, mens afstandskravet er fjernet for daginstitutionerne.
Afstanden på én meter skal dog så vidt muligt overholdes, når børnene spiser frokost samt hentes og afleveres.
I skolerne skal der desuden gøres brug af forskudte mødetider og pauser.
Der opfordes samtidig til, at børn og elever ikke samles i for store grupper.
Arkivfoto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Restauranter og caféer - 18. maj
Restauranter, caféer og værtshuse kan servere under nærmere retningslinjer bl.a. vedrørende åbningstid, fysisk afstand mv.
Der skal være to kvadratmeter per person på restauranter og caféer. Står gæsterne op, fordobles kravet til fire kvadratmeter per person.
Serveringssteder, der serverer mad, drikkevarer eller tobak til at nyde på stedet, skal lukke ved midnat.
Derudover må der ikke gennemføres aktiviteter, der kan få dem til at minde om en natklub eller et diskotek. Det kan eksempelvis være et dansegulv.
Forsamlingsforbuddet skal respekteres. Derfor må restauranter og caféer ikke servere for et selskab, der er større end ti personer.
Restauranter og caféer kan godt have flere selskaber samtidig, hvis der holdes afstand mellem dem.
Udendørsarealer skal indrettes, så smittefare minimeres, og der kan holdes afstand, for eksempel ved at sørge for, at der ikke sker sammenstimlen.
Arkivfoto: Ditte Lysgaard Holm
Andre uddannelser - 18.maj
Undervisning og eksaminer med krav om fysisk fremmøde. Desuden åbning af STU, EUD og FGU (18. maj). Arkivfoto: Shutterstock
Biblioteker - 18. maj
Der åbnes for ind- og udlån på landets biblioteker.
Bibliotekerne skal have et særligt fokus på effektive udlån og hygiejne.
Der må maksimalt være én låner per fire kvadratmeter gulvplads.
Derfor kan lånere kun tage 'kortvarigt stående ophold' for at udvælge biblioteksmateriale til hjemlån, skriver TV2.
Det bør undgåes, at biblioteksudstyr som printere og computere benyttes.
Afstandstape og ruminddelinger skal mindske kontakten mellem ansatte og besøgende på biblioteket.
Derudover skal besøgende opfordres til at benytte sig af håndsprit, som skal være tilgængeligt ved udlånsarealerne.
Samtidig bør bibliotekerne tilbyde engangshandsker ved selvbetjeningsmaskiner. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard
Efterskoler - 18. maj
Efterskoleeleverne får alligevel den afslutning på skoleåret, som de havde håbet på. De kan vende tilbage 18. maj.
Trossamfund - 18. maj
Folkekirken og trossamfund kan igen åbne.
Der må højst være én person per fire kvadratmeter gulvareal.
Der skal være én meter mellem personer i lokalet, som skal indrettes på en måde, så smittefaren er minimal.
I situationer med øget smitterisiko - for eksempel under sang - bør afstanden være to meter.
Derudover skal vand, sæbe og håndsprit 'så vidt muligt' være tilgængeligt, skriver TV2.
Udendørs aktiviteter skal fortsat overholde forsamlingsforbuddet, bortset fra begravelser og bisættelser.
Arkivfoto: Jens Hartmann Schmidt
Detailhandlen - åbnede 11. maj
Storcentre og alle butikker kan åbne. Dog under de retningslinjer, der ligger i aftalen mellem Erhvervsministeriet, Styrelsen for Patientsikkerhed og Beskæftigelsesministeriet - f.eks. vedrørende pladskrav. Arkivfoto: Janus Engel
Zoologiske anlæg - gældende fra 7. maj
Zoologiske anlæg, hvor det er muligt at færdes i bil - f.eks. Givskud Zoo eller Knuthenborg Safaripark. Foto: Knuthenborg Safaripark
Professionel idræt - gældende fra 7. maj
Al professionel idræt er tilladt - uden tilskuere. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Private virksomheder - gældende fra 7. maj
Flere ansatte i private virksomheder kan møde fysisk på arbejde igen. Arkivfoto: Shutterstock
Men...
Partierne noterer sig, at såfremt epidemien blusser op, kan regeringen fravige den samlede plan, herunder med nødvendige restriktioner mv., står der i aftalen mellem Folketingets partier. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Fase 3:
Gældende fra 8. juni 2020:
Kultur og aktiviteter
F.eks. museer, teatre, kunsthaller, biografer, akvarier. Udendørs forlystelsesparker. Øvrige zoologiske haver, botaniske anlæg mv. Sommeraktiviteter for børn og unge. Arkivfoto: Ernst van Norde
Forsamlingsforbuddet kan hæves til 50 personer
Forsamlingsforbuddet forventes at blive hævet til 30-50 personer. Herunder udmelding om anbefalinger til bryllupsfester, konfirmationsfester mv. Arkivfoto: Thomas Wilmann
Offentligt ansatte
- Offentlig sektor der er særligt udsat for 'sagspukler'. Arkivfoto: Joachim Ladefoged
Forskning
Fuld åbning af offentlige forskningsaktiviteter der kræver tilstedeværelse. Arkivfoto: Jens Hartmann Schmidt
Voksenuddannelser
Uddannelser målrettet ledige (f.eks. AMU) og sprogcentre. Arkivfoto: Finn Frandsen
Højskoler
Arkivfoto: Andreas Merrald
Indendørs idræts- og foreningsliv
På baggrund af sektorpartnerskab vurderes, hvilke aktiviteter der kan foregå sundhedsmæssigt forsvarligt. Arkivfoto: Joachim Ladefoged
Boblerne
Det fremgår aftalen, at såfremt udviklingen er mere gunstig end ventet, og de matematiske modeller viser plads til en større genåbning i fase tre, vil følgende kunne overvejes:
- Øget fysisk tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser.
- Fuld åbning af DR og TV2.
Arkivfoto: Anthon Unger
Men...
Partierne noterer sig, at såfremt epidemien blusser op, kan regeringen fravige den samlede plan, herunder med nødvendige restriktioner mv., står der i aftalen mellem Folketingets partier. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Fase 4:
Gældende fra primo august:
Øvrige uddannelser
Arkivfoto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Nattelivet
Diskoteker, barer og det øvrige natteliv åbner. Arkivfoto: Philip Davali
Indendørs sport og idræt
Yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter åbner. Det gælder blandt andet fitnesscentre, badelande, legelande og svømmehaller. Arkivfoto: Martin Lehmann
Forbud mod store forsamlinger forlænges
Ifølge aftalen vil forbuddet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende med flere end 500 personer tilstede, fastholdes til minimum 31. august. Arkivfoto: Gregers Tycho
Regionale forskelle
- Partierne er enige om, at idet der pt. er store regionale forskelle på udbredelsen af COVID-19-smitte, så er der ved hver faseovergang grundlag for at drøfte, om åbningen kan differentieres mellem landsdelene, bl.a. ift. den offentlige sektor. Foto: Shutterstock
Men...
Partierne noterer sig, at såfremt epidemien blusser op, kan regeringen fravige den samlede plan, herunder med nødvendige restriktioner mv., står der i aftalen mellem Folketingets partier. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Generelt gælder det, står der i aftaledokumentet, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, at:
- Stigning i antallet af syge: Partierne noterer sig, at genåbningen kan forventes at føre til en stigning i smittede og indlæggelser både i fase to og kommende faser
- Eventuelle fremskyndelser: Partierne vil have drøftelser inden hver faseovergang. Elementer i planen kan fremskyndes – bl.a. under hensynstagen til de nærmere retningslinjer fra sektorpartnerskaberne. Ligeledes kan udviklingen betyde, at elementer må forskydes både ift. iværksættelse af de enkelte faser og indholdet af de enkelte faser mv.
- Regionale forskelle: Partierne er enige om, at idet der pt. er store regionale forskelle på udbredelsen af COVID-19-smitte, så er der ved hver faseovergang grundlag for at drøfte, om åbningen kan differentieres mellem landsdelene, bl.a. ift. den offentlige sektor.
- Forsamlingsforbud: Forbuddet mod forsamlinger vurderes ved hver faseovergang.
- Fortrydelsesret: Partierne noterer sig, at såfremt epidemien blusser op, kan regeringen fravige den samlede plan, herunder med nødvendige restriktioner mv.