Fastelavn er mit navn: Her er læsernes bedste udklædninger

Der er fastelavn i weekenden og i den anledning vil Ekstra Bladet gerne se jeres kostumer. Se alle dem vi allerede har fået tilsendt i galleriet over artiklen!

Her ses et udsnit af alle udklædningerne - bladr i billedgalleriet for at se dem enkeltvis!
Her ses et udsnit af alle udklædningerne - bladr i billedgalleriet for at se dem enkeltvis!

Opdateret: Ekstra Bladet har nu modtaget en række billeder. Se alle de flotte udklædninger i billedgalleriet over artiklen!

Mange børn har nok allerede i ugens løb været til fastelavnsfest i børnehaven og skolen, og i weekenden fortsætter festlighederne rundt omkring i landet til forskellige arrangementer.

I går gik 10-årige Jacob viralt med sin hjemmelavede udklædning som Linse Kessler, men der er med garanti også andre, der har været kreative derhjemme.

10-årig går viralt: Er det her årets bedste fastelavnsudklædning?

I anledningen af fastelavn vil Ekstra Bladet gerne samle et fint billedgalleri med alle jeres sjove udklædninger, og for at komme i gang lægger en af vores egne ansatte, fotograf Henning Hjorth, ud med et billede af sin datters udklædning.

Hun hedder Lara, er 10 år gammel og ville gerne klædes ud som sin yndlingsdrik: En liter mælk. Med et par flyttekasser, tapetklister og et opskaleret scanningsbillede af en mælk fra Irma gik drømmen i opfyldelse - selvfølgelig med hjælp og håndsnilde fra farmand.

- Hun er tosset med mælk. Det tog seks timer at lave den over tre aftener, fortæller Laras far.