Fastelavn i gamle dage: Kattekongen slap for ét års skat

Nutidens fastelavn og tøndeslagning er en harmløs udgave af en gammel forårs-leg med sprællevende kat i tønden

Der skal slås godt igennem for at vinde titlen som kattekonge. Tidligere var det voksne bønderkarle på hesteryg, der slog løs på katten inde i tønden for at slippe for et års skat, men den slags dyrplageri blev forbudt midt i 1800-tallet. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Der skal slås godt igennem for at vinde titlen som kattekonge. Tidligere var det voksne bønderkarle på hesteryg, der slog løs på katten inde i tønden for at slippe for et års skat, men den slags dyrplageri blev forbudt midt i 1800-tallet. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Hvis vi i dag fejrede fastelavn som i midten af 1800-tallet, havde Kattens Værn haft rigeligt at se til. Indtil ca. 1850 brugte man nemlig levende katte, når løjerne tog fart op mod de 40 lange dages faste frem mod forårets helligste højtid, påsken.

Ved særlige lejligheder bandt man to katte sammen ved halerne! For katten blev betragtet som heksenes kæledyr - et lunefuldt og ondskabsfuldt krapyl med spidse tænder og skarpe kløer.

Datidens tøndeslagning foregik til hest og mindede lidt om rituelle rytterkampe fra Middelalderen. Tøndeslagningen gik fra by til by. Den, der til sidst havde pryglet flest hvæsende katte ud af tønden, blev kåret til kattekonge - med ret til ét helt års skattefrihed.

Sådan var det i hvert fald i småbyerne rundt omkring København, hvor foråret gav anledning til alskens tant og fjas i overgangen mellem vinterens mørke og sommerens lyse og lystige stunder.

Fornem titel med privilegier
- At være kattekonge var en vældig fornem titel i sin tid. Der fulgte adskillige andre privilegier med, siger folkeminde-eksperten Else Marie Kofod fra Dansk Folkemindesamling.

- Nutidens tøndeslagning med udklædte børn er en ret harmløs udgave af den gamle tradition, men som fænomen betragtet er skikken spændende, fordi den først for relativt nylig gik fra at være mest for voksne til at være mest for børn.

Årsagen skal findes på de danske bøndergårde, hvor hestens rolle som arbejdskraft var altdominerende - lige indtil den lille grå Ferguson traktor kom på markedet for godt 70 år siden.

- Traditionen med heste-tøndeslagning levede i bedste velgående ind til da. Så forsvandt den gradvist omkring midten af forrige århundrede, da traktorerne begyndte at fortrænge heste indenfor dansk  landbrug.

- Men så blev skikken i stedet for til den børne-tradition med udklædning, som vi kender i dag - og med frugt og slik i tønderne i stedet for levende katte, fortæller Else Marie Kofod.

Kødfri fest

- Historisk set er fastelavn og karneval to sider af samme sag, siger Else Marie Kofod.

Ligesom fasten handler karneval om tomme tallerkener. Ordet betyder kødfri og er afledt af det latiske ord for kød - carne. Med andre ord en kødfri fest op til fasten.

Bortset fra de danske karnevaler, holdes de sydlandske og sydamerikanske karnevalsfester fortsat om foråret.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere