Fastfood-konge afslører: Det spiste danskerne 1. januar

Pizzaerne er stadig mest efterspurgt når tømmermændene banker løs i hele Danmark efter nytårsaften - den første bestilling lød dog på en gang stegte ris

Foto: Just Eat
Foto: Just Eat

Hvis der er noget, som mange danskere ikke gider at bruge tid på dagen efter nytårsaften, så er det at lave mad.

Det mærker man helt tydeligt hos internet-portalen Just Eat, hvor man kan bestille mad og få den bragt hurtigt ud.

- Igen i år var det pizza, som kunderne først og fremmest efterspurgte, fortæller Peter Tranberg, der er marketing-direktør i den danske afdeling af Just Eat.

Peter Tranberg fortæller til Ekstra Bladet, at burgerne kom ind på en sikker anden plads. Faktisk er der en stigende efterspørgsel på burgere i forhold til tidligere år.

- Og så snuppede den klassiske grillmad tredjepladsen, beretter Peter Tranberg.

Stegte ris og pommes frites
Den 1. januar er traditionen tro årets absolut største salgsdag.

- Der er jo nærmest en kollektiv hunger efter take away food. Mange har tømmermænd - og efter at have lavet både julemad og mad til nytårsaften - så gider folk ikke mere. De vil slappe af, inden de igen skal i gang med det nye år.

Den første bestilling den 1. januar 2017, dukkede op allerede klokken 08.43.

- Her blev der bestilt en noget usædvanlig morgenmad, nemlig stegte ris, en gang pommes frites med dressing og en Fanta. Den sidste ordre nytårsaften blev afgivet klokken 20.00. Her ville man have sushi og det forstår man jo nok lidt bedre, griner Peter Tranberg.

Salgstal er hemmelige
Just Eat ønsker ikke at oplyse helt konkrete salgstal af konkurrencemæssige hensyn.

- Men jeg kan sige så meget, at der blev bestilt mere end 100.000 portioner mad den 1. januar. Det er vores absolut største dag og vi oplever en fortsat vækst i markedet år for år.

Vi skal ikke erstatte madlavningen i køkkenet, men vi er et godt supplement når man ønsker et hurtigt og nemt måltid i hverdagen eller når der skal være fest og farver, fastslår Peter Tranberg.

Just Eat opererer i dag i 15 lande med hovedkontor i London. I Danmark leverer Just Eat millioner af måltider til sultne sjæle hvert år, og mere end 2.000 danske restauranter leverer deres mad gennem portalen.

 

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere