FBI bekræfter: Rusland vil skade USA

Rusland har forsøgt at skade Hillary Clinton og hjælpe Donald Trump, bekræfter FBI nu

FBI-chef, James Comey, fortæller under en åben høring i Kongressen, at Rusland bevidst har forsøgt at skade USA. Video: AP

FBI's direktør, James Comey, bekræfter i en høring i Kongressen mandag, at Rusland forsøgte at skade Hillary Clinton og hjælpe Donald Trump under sidste valgkamp.

Det skriver CNN.

- Så du fortæller, at Rusland forsøgte at skade demokratiet, Hillary Clinton og hendes potentielle præsident-kandidatur med intentioner om at hjælpe Donald Trump, spørger medlem af Repræsentanternes Hus, Mike Conaway, FBI-direktøren under høringen.

- Det er korrekt, svarer James Comey herefter.

'Rusland vil skade os'
Under høringen, hvor cheferne for FBI og NSA afgiver forklaring til komitéen, fortæller FBI-direktøren, at Rusland bevidst forsøgte at skade demokratiet.

- Vi konkluderede tidligt, at russerne ville skade vores demokrati. Vladimir Putin hadede Clinton så meget, at det gav sig selv, at han ville støtte Trump, siger James Comey.

Medlem af Kongressen for Demokraterne, Jackie Speier, spørger blandt andet til, hvorvidt Rusland betragtes som USA's modstander.

- Ja, svarer både NSA og FBI.

- Har de intentioner om at skade os?, spørger Jackie Speier herefter.

- Ja, Rusland er en modstander, som forsøger sætte sig imod os, udstille os og underminere os og vores demokrati på mange forskellige måder, lyder det fra James Comey

Mulig alliance efterforskes
FBI undersøger i øjeblikket, hvorvidt præsident Trump og Rusland indgik en alliance under valgkampen.

En komité under den amerikanske kongres, der undersøger et muligt samarbejde mellem præsident Donald Trumps valgkampagne og Rusland, har imidlertid ikke fundet beviser for, at det er sket.

Det fortalte formanden for komitéen, Devin Nunes, mandag.

112 - 20. mar. 2017 - kl. 16:18 FBI afviser alle Trump-anklager: Den magt har præsidenten ikke

Komiteens arbejde er dog ikke slut.

- Vi ved, at Rusland har en lang historie i at blande sig i valg og bruge cyberangreb. Deres handlinger er på linje med, hvad der blev set under Sovjetunionen, fortalte formanden.

Fortrolig information hacket
Næstformanden for komitéen, demokraten Adam Schiff, fortæller, at han håber, at man kommer til bunds i mistankerne om samarbejde mellem Rusland og Donald Trumps kampagne.

Samfund - 15. mar. 2017 - kl. 09:38 Trumps talsmand er sikker: Nu kommer beviserne

I sin åbningstale oplistede han, hvordan der har været møder mellem medlemmer af Donald Trumps stab og Rusland. Samt hvordan medlemmer af Trumps kampagne vidste, at fortrolig information hacket af Rusland ville blive offentliggjort.

- Er det muligt, at dette bare er et stort tilfælde? Ja, det er muligt. Men det er sandsynligt, at russerne har brugt samme teknik, som de har brugt andre steder i verden, til at manipulere det amerikanske valg.

- Vi vil til bunds i dette. Intet mindre end fremtiden for vores demokrati og verdenssyn er på spil, siger Adam Schiff.

Opdateres... 

1 af 2 - Vi konkluderede tidligt, at russerne ville skade vores demokrati. Vladimir Putin hadede Clinton så meget, at det gav sig selv, at han ville støtte Trump, siger FBI's direktør på et pressemøde. Foto: AP
2 af 2 Foto: AP
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen